Invitation til DFF seminar 2019 i Odense

Årets DFF Seminar 2019 holdes på “Stribet” grund hos OCC i Odense den 26. Januar 2019 Årets tema er “Fodbold for Fans”, hvor vi inviterer alle fans til at deltage i dagens program. Derudover bliver politikere, Fan Podcast, SLO’erne, Klub direktører og andre interessenter inviteret og vi håber, at Brüchmann igen vil få tingene til […]

Årets DFF Seminar 2019 holdes på “Stribet” grund hos OCC i Odense den 26. Januar 2019

Årets tema er “Fodbold for Fans”, hvor vi inviterer alle fans til at deltage i dagens program.

Derudover bliver politikere, Fan Podcast, SLO’erne, Klub direktører og andre interessenter inviteret og vi håber, at Brüchmann igen vil få tingene til at hænge sammen og stille skarpe spørgsmål.

Med udgangspunkt i temaet “Fodbold for fans”, vil vi forsøge at sætte fokus på nogle forskellige områder. Vi vil forsøge at lære af de seneste års erfaringer fra vores seminarer og blande både foredrag, debatter og aktive gruppe opgave under forskellige områder, så som den evige kæphest om kampprogrammet, Justitsministeriets seneste udspil “Tryghed på Stadions”, sætte fokus på de positive historier om fans som ressourcer og værdien i fanmiljøet.

Vil du med?

Har du lyst til at deltage i en dag med spændende debatter om fodboldfans? Så koster det blot 150 kr (+ gebyr) at deltage. Prisen er inkl. en let frokostbuffet.

Tilmelding og betaling sker via Billetto. Sidste frist for tilmelding er d. 15. januar 2019

Program (Med forbehold for ændringer)

9:30 – 9:45    Velkomst ved Formand Christian Rothmann

9:45 – 11:15    Tryghed på de danske fodbold stadions

I slutningen af august kom Justitsministeren med et nyt udspil indenfor fodbold med 5 initiativer til at sikre tryghed på de danske fodboldstadions.
Vi vil genopfriske historien omkring Hooligan registeret og hvordan det har udviklet sig, sammen med den generelle udvikling i dansk fodbold. Hvad er DFFs rolle, hvordan foregår arbejdet og samarbejdet.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og have en debat om udviklingen i dansk fodbold og trygheden.

11:15 – 11:45  Kaffepause

11:45 – 12:30  International perspektiv – Holland

Når man læser omkring på de sociale medier, så får man nogle gange indtryk af, at det er forfærdeligt at være fodboldfan i Danmark. Men har vi så mange kvaler, eller har vi det reelt som blommen i et æg? Vi får besøg fra Holland for at høre, hvordan det er at være fodboldfan i Holland. Herjan Pullen fra Supportersvereniging Ajax Amsterdam, bestyrelsesmedlem i FSE (Football Supporter Europe)

12:30-13:30    Frokost

13:30 – 15:00  Kampprogrammet

Det er et emne vi har haft oppe flere gange, det er et emne der konstant debateres i debatfora, på de sociale medier og over en kold øl pre- og postmatch. Fansene føler sig taget som gidsler i planlægningen og drømmer sig tilbage til dengang alle kampe blev spillet søndag kl. 15:00, og fordømmer tv-selskaberne for kaste rundt med kampene uden hensyntagen til de rejsende fans, familier, studerende osv.

Vi laver fansene få ordet og magten! Hvordan ville i ønske at kampprogrammet blev fastlagt, hvilke kriterier skal kampene fordeles efter? Kan fansene blive enige og finde den optimale løsning.

15:00 – 15:30   Kaffepause

15:30 – 16:15   Når fans bliver en styrke, der løfter fællesskabet

Fodboldfans kan være en stor ressource, som ofte går uudnyttede hen. Fanklubber og fangrupperingerne har et væld af kompetencer og engagement, der kan løfte bjerge. Vi ser på to cases, hvor fans har været med til at løfte udfordringer og være en ressource for klubberne.

16:15 – 16:45  Indslag ikke fastlagt endnu

16:45 – 17:00  Afslutning og tak for i dag

 

Vi håber at se en masse debatlystne fodboldfans til DFF Seminaret 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk