Hvis der skal flere fans på lægterne, har vi i flere år i DFF peget på det redskab, der hedder Good Hosting. Good Hosting kan oversættes som ”det gode værtsskab”, og med Good Hosting vil klubberne være tvunget til at se indad, se på rammerne og faciliteterne, se på afviklingen, og med dialog og godt værtskab minimere frustrationer, negativ stemning og give plads til, at alle der ønsker et Fodbolddanmark baseret på en positiv fankultur får en god fodboldoplevelse.

Dårlig stemning, lange ventetider, negative kontrollører, ringe sanitetsforhold, kolde pølser og flad eller lunken øl kan nemt give frustrationer, og så skal der ikke meget til, før en situation kan udvikle sig yderst uheldigt og skræmme besøgende væk fra lægterne. Med Good Hosting ønsker vi, at alle, der gæster et fodboldstadion, får en god oplevelse og får lyst til at komme igen og igen og igen. Hvad enten man er super loyal fodboldfan, en familie på udflugt eller bare spontant fik lyst til at se en kamp. DFFs arbejdsgruppe omkring faldende tilskuere i dansk fodbold sætter her fokus på Good Hosting.

I den ideelle fodboldverden vil Good Hosting for os organiserede fodboldfans betyde, at vi allerede hjemmefra føler os godt modtaget til udebanekampe, og at der er en konstant konstruktiv dialog mellem fans og klub. Kort sagt, at man som gæstende fan føler sig velkommen!

 Vi skal derfor opfordre fodboldklubberne til:

  Inden kampdag:

  • At have synlige, praktiske informationer på deres hjemmesider, som fortæller om parkerings­forhold, priser, ordensreglement, relevante kontaktoplysninger, osv.
  • At gå i dialog med de tilrejsende fans. Hvad må man have med ind på stadion? (Flag, creperuller, bannere osv.). Lave klare aftaler, og er der ting der kræver ansøgninger, så oplys deadlines for disse i god tid. Find ud af hvor mange fans der kommer? Så kan man jo bedre vurdere behovet for personale til kontrol og bemanding af salgsboder m.m. Denne rolle kunne snildt høre under Fankoordinatorens (Supporter Liaison Officer) rolle, men det kræver, at klubberne tager dette tiltag alvorligt, og ansætter folk med indgående kendskab til dansk fankultur, og ikke blot placerer kasketten på folk i event eller regnskab….

Ankomst:

  • At der forefindes billetsalg ved den tribune, hvor man skal ind. De fleste officielle fanklubber har modtaget billetter og divisionskort via fodboldklubben eller forhåndsbestilling. Alligevel oplever mange til stor gene, og ja nogle endda til skræk, at man sendes til hjemmeholdets billetkontor i modsatte tribune. Hvorfor sker det stadigvæk? Og så må der meget gerne udover kontantsalg, også være mulighed for at betale med betalingskort – vi er blot alt i 2013, så teknikken er til det.
  • Som allerede påpeget i indledningen så spiller vagterne en vigtig rolle. Det er meget vigtigt, at kontrollører og vagter møder fansene med åbenhed og et smil. DFFs undersøgelse omkring visitering viser, at der hos mange af klubberne er en udpræget mistro mod visse klubbers fans. Denne mistro skaber unødvendige spændinger mellem fans og vagter. Vagterne er klubbernes ansigt udadtil, og det er meget vigtigt, at vagterne opfører sig som værter og servicefolk mere end som vagter. Med humor og god dialog kan mange uheldige episoder undgås.
  • At der er nok kontrollører til visitation. Havde man allerede inden kampdag haft en dialog med udeholdets fans, så kan man bedre spore sig ind på, hvor stort behovet for kontrollører er. Lange køer udløser frustration og en negativ stemning. Vi hører fra flere medlemmer, at personer der er kendt for at smugle ulovlige effekter ind på stadion, blot venter til de er blandt de sidste, hvor presset er størst, og grundigheden af visitationen derefter er faldet tilstrækkeligt meget. Kontrollørerne er pressede for at nå at få alle tilskuere ind inden kampstart, og derfor slækkes der væsentligt på visitationen i den sidste periode op til kampstart. Det udnytter uromagere og hærværksfolk.
  • At der er kvindelige kontrollører til visitation. Vi er for længst kommet ind i det 21. århundrede, men det er åbenbart ikke gået op for alle klubber, at det i årevis har vrimlet med engagerede kvindelige fodboldfans på lægterne. Ofte får man blot en nedladende kommentar om, at enten lader man sig undersøge af en mand, eller også må man forlade området. Kan eller vil klubberne ikke ligestilling? Kvindelige fans er trætte af at denne mangel på respekt, men det skræmmer også familiemødre på tur med deres børn langt væk.
  • At kontrollørerne i indgangen udviser en større fleksibilitet og holder en god tone. Fodboldfans er ikke forbrydere, og langt størstedelen er fredelige almindelige mennesker, som ikke ønsker eller deltager i nogen form for ballade. Desværre er der til stadighed utrolige eksempler, hvor bl.a. officielle fanklubber knap nok kan få en tromme med ind, medmindre de vil skille den ad. Det er i vores verden en amatøragtig og meget lidt imødekommende måde at agere på.

Faciliteter/rammerne:

  • At der er åbne og tilgængelige salgsboder på udebaneafsnittet. Det er desværre ikke altid en god løsning med fælles salgsboder. Ligesom det kan give negative følger, hvis udebane fans er nødt til at eskorteres af vagter til boder i den modsatte ende.
  • At salgsboderne har tilstrækkelig bemanding burde være en selvfølge, da vi kommer for at se bold og ikke for at stå i meget lange køer med en ineffektiv og langsom betjening. Det er utroligt, at man nogle steder ikke er klar til salg, når der er pause i kampen. Ligesom man altså også gerne må tjekke vejrudsigten inden kampdag – høj sol og sommer – ja, så skal der bruges kolde drikkevarer. Regn og kulde – find kaffe, thé og den varme kakao frem. Hvorfor er det stadig så svært? Og hvad kan klubberne ikke opnå økonomisk ved en bedre tilrettelæggelse og mere innovativ tilgang til mersalg?
  • Rene toiletter ved tribunen i et passende antal burde være en naturlig ting. Det er ikke i orden, hvis man skal tre gange omkring stadion og ind i et omklædningsrum for at komme på toilettet, hvad enten man er mand eller kvinde. Specielt for kvindelige fans spiller toiletforholdene en meget central rolle viser undersøgelser fra bl.a. Norge.
  • Vi vil på det kraftigste henstille til, at gæstende fodboldfans ikke fordeles ud på flere tribuner uden en logisk forklaring. Det giver en dårlig stemning, når de medrejsende splittes op på kryds og tværs. Det kunne let undgås, hvis man gik dialogens vej og i sin tilrettelæggelse lagt vægt på at holde udebaneholdets fans samlet.

Under kampen:

  • Forudsat at man har fået en god velkomst, og rammerne er gode, så er stemningen som regel også god. Når vi opererer med Good Hosting, så handler det for værterne under kampen om at udvise fleksibilitet. Skulle der opstå et par negative episoder, så løs det med dialog. Igen er det oplagt, at bruge fankoordinatorerne som en del af dialogen, men det kræver naturligvis, at disse har deres gang blandt fansene og ikke sidder hjemme på kontoret. Lad evt. politi blive i kulissen og ha´ kontrollører på plads, der forstår mangfoldigheden i dansk fankultur. (Som led i kontrolløruddannelsen har vi flere gange i DFF påpeget nødvendigheden af, at kontrollørerne uddannes ordentligt i fankultur. Desværre må vi konstatere, at dette emne stadig fylder forsvindende lidt på de officielle kurser, ligesom underviserne har meget begrænset eller ingen viden om emnet).

Efter kampen:

  • Publikum skal forlade stadion hurtigt, gnidningsfrit og i god stemning. Har man tabt kampen, så kan frustrationer let få frit løb, hvis værterne opfører sig knap så pænt.
  • Lad folk komme på toilettet. Som udebanefan skal man som regel ud i en bus, bil eller på togtur efter kampen, så giv jeres gæster tid til at benytte toilettet, frem for at have så travlt med at jage dem på porten.
  • Sørg evt. for at der er kontrollører udenfor stadion og ved P-pladsen. Vi har desværre oplevet at nogle frasiger sig ethvert ansvar, så snart folk har forladt stadion. Ligesom enkelte fanklubber har oplevet hærværk mod/tyveri fra biler og busser under kampe.
  • Har man som fodboldklub oplevet noget uhensigtsmæssigt, så tag en snak med den gæstende officielle fanklub efter kampen, og ikke mindst fankoordinatoren. At få smidt i hovedet ”jeres bøller har lavet ballade, så næste gang må ingen af jer fans noget som helst” er efter vores overbevisning ikke måden at sikre mindre ballade eller skabe Good Hosting.

Forudsat at klubberne får implementeret Good Hosting, så er vi af den overbevisning i DFF, at vi sammen kan formindske problemerne med ballade på lægterne, samt udvikle og forstærke den positive fankultur og få langt flere glade tilskuere på lægterne. Med Good Hosting kan en fodboldkamp blive en dejlig, positiv og attraktiv helhedsoplevelse for hele Fodbolddanmark og blive en bedre forretning for fodboldklubberne.

Vi vil derfor fortsætte vores arbejde for at få Good Hosting indført som en naturlig del af dansk fodbold ved bl.a. at opfordre vores medlemsklubber og deres mange medlemmer til at kontakte DFF, når man støder på uacceptable forhold.

DFF vil i første omgang søge dialog med fodboldklubberne, men vil i gentagende tilfælde se os nødsaget til at eksponere de stadions og fodboldklubber, der ikke ønsker dialog, og vise at de ikke magter opgaven med at sikre rimelige forhold og vilkår for fodboldfans.