Tilskuertallene er dalende i Superligaen. Derfor nedsatte paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) i januar en arbejdsgruppe på tværs af fanklubberne. Denne arbejdsgruppe havde til opgave at undersøge mulige årsager til de faldende tilskuertal ud fra et fan-perspektiv.

Gruppen har blandt andet afholdt møde omkring emnet med Divisionsforeningen, og meget af det statistiske materiale, der ligger til grund for gruppens arbejde, kommer netop fra divisionsforeningen.

Der er ingen tvivl om, at årsagerne til de faldende tilskuertal skal findes på en række områder. Det første område er vi nu klar til at præsentere nedenfor.

Vi vil i den kommende tid løbende sætte fokus på de andre områder og slutteligt vil gruppen præsentere et samlet bud på, hvordan man kan lokke flere fans til fodbold på stadion.

SPARSOMMELIGHED OG PRIS

Finanskrisens indtog har ændret folks forbrugsvaner en del. Familien Danmark sparede op i stedet for at forbruge. Dette har i stor udstrækning også ramt de danske fodboldklubber, hvor mange har sparet udgiften til fodboldbilletter. Denne udvikling har klubberne været alt for længe om at reagere på. Klubberne har i udpræget grad haft større fokus på tv-aftaler og ændringerne i økonomien på transfermarkedet og spillerlønninger, hvor krisen også har sat sine tydelige spor.

Når fans og andre rundt omkring i landet ad dialogens vej forsøgte at få klubberne i tale , er de mange steder blevet af et standardargument om, at billetprisen stort set svarede til  prisen for biograftur.

Modargumenter om, at biografen var mere komfortabel med bløde sæder, varme i salen, garanteret underholdning og det faktum at de fleste familier netop ikke går i biografen 2-3 gange om måneden prellede, hos de fleste klubber, fuldkommen af.

Man havde en forestilling om at man skulle beholde priserne oppe på et – efter omstændighederne – alt for højt niveau, og at folk med tiden ville vende tilbage på tribunen. Det er imidlertid ikke sket, og først for sent er det gået op for klubberne, som flere steder nu har reageret på de ændringer i Fodbolddanmarks forbrugsvaner.

Især foråret har været præget af debatten om de faldende tilskuertal, og flere klubber har forsøgt sig med blandt andet gratis adgang, gratis busture og ophævelse af differentierede priser afhængig  af hvilket hold som kom på besøg. Alle sammen tiltag, som tilskuergruppen i DFF hilser mere end velkomne.

Det store gennembrud kom efter sæsonen. Flere klubber har i sommerpausen valgt at nedsætte priserne på sæsonkort betragteligt til den kommende sæson, ligesom de generelle priser på indgangsbilletter er blevet sat ned hos de fleste klubber. Desværre er der også klubber, der halter bagefter på dette område.

Det er et stort og vigtigt skridt, der er taget, men der er for mange klubbers vedkommende, stadigvæk langt til forholdene i eksempelvis Tyskland, hvor priserne på sæsonkort og billetter generelt er meget lavere end i Danmark. Vi tør derfor godt vove påstanden, at lavere billetpriser kan redde noget af tilskuerfaldet, men de gør det ikke alene.

I Norge kigger man på andet og mere end billetpriser. Her har man undersøgt hvad der skal få hele familien tiltage på tribunen. Undersøgelsen peger på, at hvis mor vil af sted – så tager hele familien afsted. Hvis mor ikke vil af sted – så tager ingen eller måske blot en del af familien af sted.

Derfor har man forespurgt mødrene hvad der får dem til at komme på stadion, og undersøgelsen peger på tre for kvinder vigtige forhold: Nr. 1 – Toiletforhold / Nr. 2 – Toiletforhold / Nr. 3 – Shoppingmuligheder.

Vi er overbevist om, at det forholder sig på samme måde i Danmark.

Det bliver en lang og sej kamp at få folk tilbage til tribunen, og prissænkningerne er et skridt i den rigtige retning. Der er dog meget længere vej endnu. Der er andre områder der er mindst ligeså vigtige og disse vil vi pege på i den kommende tid. Det næste skridt kunne være, at klubberne ser på priserne og ikke mindst udvalget i boderne.