Danmark er en nation af fodboldelskere med en lang tradition for at mødes på stadion i weekenden for at bakke op om spillerne på banen og nyde den gode stemning på tribunerne. De mange tilskuere og fans er med til at danne en festlig ramme om fodboldspillet.

Fascinationen af fodbold er stor, og spillet tiltrækker både gamle og unge. I fodboldklubberne lærer børn allerede fra en tidlig alder grundlæggende værdier om samarbejde og kommunikation samtidig med, at spillet inspirerer børn og unge til at røre sig mere. 

Fodbold er samtidig et middel til at styrke integration og fremme sammenhold og fællesskab både på og uden for banen. Rundt omkring i de danske fodboldklubber ydes der da også en stor indsats for hele tiden at tiltrække nye spillere fra alle kulturer og samfundslag. 

Også i fanklubberne gør man et stort arbejde for at knytte de unge til klubberne, så de bliver en del af den positive fankultur og oplever det sammenhold og fællesskab, der er både i klubberne og på tilskuerpladserne. 

For fodbold er en folkefest, som samler danskerne. Fodbold giver os mulighed for at juble og glæde os i fællesskab over spændingen på banen og nyde den gode atmosfære på stadion. Superligaens tilskuerundersøgelse blandt 6.000 tilskuere viser således, at 99 pct. af alle tilskuere ikke føler sig usikre, når de går til fodbold. 

Desværre er der også nogle – få – voldelige elementer, der benytter fodboldkampe som et påskud for at skabe ballade. Med deres uacceptable adfærd er de med til at ødelægge oplevelsen. 

Et eksempel på dette så vi bl.a. i Aalborg i marts måned i år, hvor byen i forbindelse med en fodboldkamp blev ramt af omfattende uro, ligesom også fodboldkampen måtte afbrydes flere gange på grund af uroligheder forårsaget af uromagere. Det er episoder som denne, vi hverken skal eller vil acceptere. 

Justitsminister Morten Bødskov tog derfor i foråret initiativ til en åben dialog om, hvordan det sikres, at fodboldkampe altid kan afvikles under fredelige forhold. Der er som led i dialogen siden foråret blevet afholdt en række møder med de centrale aktører i dansk fodbold – heriblandt Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne og en række Superligaklubber. Udgangspunktet for drøftelserne har været, at de bedste løsninger findes ved at inddrage og lytte til dem, der oplever problemerne på nærmeste hold. 

Møderækken har resulteret i en lang række gode idéer og forslag til initiativer. Det er bl.a. disse idéer og forslag, som har dannet grundlag for denne fælles handlingsplan, som er blevet til i et samarbejde mellem Divisionsforeningen, DBU, Superligaklubberne, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. 

Med handlingsplanen påtager parterne bag planen sig et fælles ansvar for at sikre gode fodboldoplevelser for alle og få gjort op med det mindretal af urolige elementer, som indimellem lykkes med at ødelægge oplevelsen for de andre. 

Initiativerne i handlingsplanen skal således først og fremmest medvirke til at værne om og fastholde den positive fankultur og den gode stemning, som kendetegner de danske fodboldstadions. 

En række af initiativerne er derfor særligt målrettet den lille hårde kerne af ballademagere, som opsøger fodboldkampe med det ene formål at skabe så meget uro som muligt til stor gene for fodboldfans, fodboldklubberne og ikke mindst de personer, som bor i områderne omkring stadions. Denne lille gruppe skal bekæmpes så effektivt og konsekvent som muligt, så den ikke ødelægger fodboldoplevelsen for de mange.

 

2. BAGGRUND 

Folketinget vedtog i 2008 loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Rigspolitiet har i september 2012 afgivet en evaluering af loven. Hovedkonklusionen er – baseret på politikredsenes og Rigspolitiets egne erfaringer – at erfaringerne med loven og de øvrige iværksatte initiativer er meget positive, selv om det medgives, at der gik uforholdsmæssigt lang tid fra lovens ikrafttræden til de første generelle karantæner blev meddelt.

 

2.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder 

I november 2004 nedsatte Rigspolitiet en intern politiarbejdsgruppe, der skulle undersøge mulige tiltag til bekæmpelse af hooliganisme. 

Baggrunden var, at man de foregående år havde set en stigning i antallet af problemer med uroskabende hooligans i forbindelse med fodboldkampe, ligesom det var politiets erfaring, at urolighederne i forbindelse med fodboldkampe var blevet mere systematiserede og velorganiserede. 

Arbejdsgruppen afgav i marts 2005 en rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark med en række konkrete anbefalinger. 

På baggrund af arbejdsgruppens rapport fremsatte den daværende regering forslag til lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som blev vedtaget af Folketinget i april 2008. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008. 

Med loven blev der iværksat en række initiativer med henblik på at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende i forbindelse med fodboldkampe på topniveau. 

Loven gav bl.a. politiet adgang til på visse betingelser at give en person generel karantæne mod – inden for en radius af 500 meter – at indfinde sig ved fodboldkampe omfattet af loven i en periode på indtil to år. Sådan karantæne forudsætter bl.a., at der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået strafbare forhold i forbindelse med fodboldkampe, og der er bestemte grunde til at antage, at dette vil gentage sig. 

Overtrædelse af karantænevilkårene straffes med bøde – i gentagelsestilfælde eller under særligt skærpende omstændigheder dog med fængsel i indtil 4 måneder. 

Med loven blev der desuden indført en særlig autorisationsordning for kontrollører ved fodboldkampe omfattet af loven. Ordningen indebærer, at kontrollørerne – for at kunne opnå autorisation – skal gennemgå en særlig uddannelse, som er forankret i DBU og udviklet i tæt samarbejde med bl.a. Rigspolitiet. Det er politiet, der meddeler autorisation som kontrollør. 

Med loven blev der også skabt adgang for politiet til i nødvendigt omfang at videregive oplysninger til autoriserede kontrollører om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne. 

Loven indeholder desuden regler om bl.a. sikkerhedsmæssig indretning og godkendelse af stadions. 

Justitsministeriet har i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som fastslår, hvilke idrætsbegivenheder loven kan anvendes i forhold til, og som fastsætter mere detaljerede regler om bl.a. kontrolløruddannelsen og politiets adgang til at videregive oplysninger om karantæneramte til autoriserede kontrollører. 

Sideløbende hermed har Rigspolitiet – baseret på Østjyllands Politis erfaringer med den såkaldte ”Eventuddannelse” – udviklet dialogkonceptet for en dialogbaseret politiindsats i forbindelse med fodboldkampe. Konceptet indebærer, at særligt uddannet politipersonale har til opgave at føre en målrettet dialog med fodboldfans før, under og efter afviklingen af kampe, som kan give anledning til uro. Både politiet, fodboldklubberne og fanklubberne vurderer dialogkonceptet meget positivt, og Rigspolitiet vil derfor udbrede konceptet til samtlige politikredse. 

Dialogkonceptet har også været anvendt med succes i forbindelse med bl.a. demonstrationer og lignende. 

 

2.2. Rigspolitiets evaluering af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder 

I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget oplyste den daværende justitsminister, at Rigspolitiet løbende ville vurdere effekten af loven, og at der efter en passende periode efter lovforslagets gennemførelse ville blive gjort status over erfaringerne med loven. 

På den baggrund bad Justitsministeriet i august 2011 Rigspolitiet om at gennemføre en evaluering af de hidtidige erfaringer med lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og de øvrige tiltag, der blev iværksat for at bekæmpe uroligheder i forbindelse med fodboldkampe. Justitsministeriet bad Rigspolitiet om at sikre, at erfaringerne fra de relevante aktører på området ville blive inddraget i evalueringen.  

Rigspolitiet har i september 2012 afgivet sin evaluering af loven. I evalueringen oplyser Rigspolitiet, at der for tiden er 66 personer, der er meddelt en generel karantæne. Siden lovens ikrafttræden er der udstedt i alt 89 generelle karantæner, men da karantænerne som udgangspunkt har en varighed på to år, er nogle af de først meddelte karantæner udløbet. Enkelte karantæner er desuden faldet bort, fordi den pågældende efterfølgende er blevet frikendt for det forhold, der havde udløst til karantænen. 

Herudover er for tiden i alt 491 personer opdateret i Kriminalregistret med en aktualitetsmarkering. En sådan markering betyder, at de pågældende står til at blive meddelt en generel karantæne, hvis de på ny begår forseelser af en ikke-bagatelagtig karakter i forbindelse med en fodboldkamp. 

Rigspolitiet peger i evalueringen bl.a. på, at det er afgørende at prioritere og sikre mulighederne for en hurtig opfølgning i forhold til de personer, der deltager i uroligheder i forbindelse med fodboldkampe. På denne baggrund bør det bl.a. overvejes, om der kan indføres en hurtigere procedure i forbindelse med politiets udstedelse af karantæner. 

Der peges desuden på, at muligheden for at håndhæve meddelte karantæner vil kunne styrkes yderligere gennem iværksættelse af en række tiltag. 

Desuden anføres det, at den hjemmel politiet i dag har til i medfør af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder at meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af stadions, bør udvides til også at omfatte den sikkerhedsmæssige afvikling af konkrete fodboldkampe. Der peges i den forbindelse særligt på, at politiet har behov for i helt særlige tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering ses at foreligge en særlig risiko for mere omfattende uroligheder, at kunne stille krav om flytning af spilletidspunktet. 

Det er anført i evalueringen, at Rigspolitiets egne forslag generelt skal ses i lyset af politiets ressourceanvendelse i forbindelse med afviklingen af de fodboldkampe, der er kategoriseret som højrisikokampe. 

Rigspolitiets evaluering danner sammen med de mange gode bidrag og forslag, som er kommet frem i forbindelse med drøftelserne mellem Divisionsforeningen, DBU, fodboldklubberne, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet grundlaget for denne fælles handlingsplan. 

Rigspolitiet har løbende fået sendt de skriftlige bidrag, Justitsministeriet har modtaget fra bl.a. Divisionsforeningen, DBU og fanklubberne, og evalueringen indeholder derfor også Rigspolitiets politifaglige vurdering af en række af de forslag til initiativer, som er indeholdt i de modtagne bidrag.

 

3. DE KONKRETE INITIATIVER 

3.1. Registeret over karantæneramte forbedres 

Der er enighed om, at der på en række punkter er behov for at forbedre ordningen med registrering af karantæneramte. 

Der er således bl.a. blevet peget på, at muligheden for effektivt at håndhæve karantæner svækkes af de gældende begrænsninger i, hvilke oplysninger politiet kan registrere og videregive til kontrollører. Flere har desuden peget på, at kriterierne for optagelse i registeret er for strenge, og at sagsbehandlingstiden bør forkortes. 

  • ·       Politiet får adgang til at videregive flere oplysninger om karantæneramte end i dag, så det bliver lettere for kontrollørerne at håndhæve karantæner.

 Det har i praksis vist sig vanskeligt for kontrollørerne at identificere og derved forhindre karantæneramte adgang til stadion ud fra de oplysninger, der i dag er tilgængelige på de lister, som udleveres til klubbernes autoriserede kontrollører. 

Der gennemføres derfor en ændring af bekendtgørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vil indebære, at listerne – som i dag kun indeholder oplysninger om navn, evt. særlige kendetegn og evt. foto – udvides med oplysninger om den karantæneramtes alder (fødselsdato og -år), signalement (højde, bygning mv.) og klubtilhørsforhold. 

Optagelse af foto i alle sager om generel karantæne. 

Der kan i dag alene optages foto af personer, der er meddelt generel karantæne, hvis karantænen er udløst af en sigtelse, der giver adgang til optagelse af personfoto efter retsplejelovens regler. Der kan således for eksempel ikke optages foto af personer, der er meddelt en generel karantæne alene på baggrund af gentagne overtrædelser af ordensbekendtgørelsen. 

Da det i praksis er særdeles vanskeligt for de autoriserede kontrollører at håndhæve en generel karantæne, hvis ikke de er i besiddelse af et billede af den karantæneramte, vil der blive indført en særlig hjemmel i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder til, at der i alle tilfælde kan optages personfoto af personer, der meddeles generel karantæne. Sådanne fotos vil kunne videregives til de autoriserede kontrollører. 

  • ·       Der lempes på kravene til optagelse i registeret over karantæneramte i forhold til personer, som er sigtet eller dømt for grovere straffelovsovertrædelser i forbindelse med fodboldkampe.

 Efter de gældende regler kan politiet kun meddele en person karantæne, hvis det vurderes, at der er begrundet mistanke om, at vedkommende i forbindelse med en fodboldkamp har begået en eller flere af en række nærmere opregnede strafbare handlinger, som for eksempel vold, trusler og våbenbesiddelse. 

Endvidere er det et krav for at kunne meddele generel karantæne, at det vurderes, at der er fare for, at vedkommende på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe (gentagelseskravet). 

Divisionsforeningen, DBU og fanklubberne har alle peget på, at der bør ske en vis lempelse på kravene for meddelelse af karantæne, idet det bl.a. er blevet anført, at det kan virke stødende, at en person, der er sigtet for eksempelvis grov vold i tilknytning til en fodboldkamp, kun kan meddeles en karantæne i anledning af dette forhold, hvis der konkret kan påvises at foreligge en fare for gentagelse. 

Der gennemføres derfor en ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vil indebære, at gentagelseskravet fjernes i de tilfælde, hvor der foreligger en begrundet mistanke om mere alvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse med fodboldkampe. 

  • ·     Karantæner skal meddeles hurtigere end i dag.

 Der er blevet peget på, at udstedelse af karantæne i nogle tilfælde trækker ud, og at der derfor kan gå lang tid fra den handling, der har udløst karantænen, til karantænen er meddelt. 

Der er således blevet peget på, at det kan virke som en provokation, hvis en uromager i en periode kan fortsætte med at møde op til fodboldkampe, mens sagen om meddelelse af karantæne er under behandling. Der er derfor enighed om, at det så vidt muligt bør sikres, at uromagere hurtigt mærker konsekvensen af deres adfærd. Den præventive effekt af en karantæne må alt andet lige også forventes at være større, hvis en karantæne træder i kraft i umiddelbar forlængelse af den karantæneudløsende handling.

Rigspolitiet vil derfor iværksætte en ny procedure for behandlingen af sager om meddelelse af karantæner. Ordningen vil først og fremmest indebære, at politiet – når de på stedet vurderer, at der konkret er grundlag for meddelelse af en karantæne efter loven – gør vedkommende bekendt hermed ved udlevering af en såkaldt agterskrivelse. Af denne skrivelse vil det fremgå, at politiet agter at give vedkommende karantæne samt på hvilket grundlag. Der vil samtidig blive givet vedkommende en kort frist til at fremsætte sine synspunkter i den forbindelse. Karantænen vil, hvis betingelserne er opfyldt, herefter blive meddelt, så snart fristen for partshøring er udløbet. 

Det forudsættes, at der samlet skal være tale om et forløb af ca. en uges varighed. 

  • ·       Forseelser begået i tilknytning til fodboldkampe i udlandet kan fremover indgå i politiets vurdering af, om der skal gives karantæne i Danmark. 

Rigspolitiet har i sin evalueringsrapport særligt peget på, at det er utilfredsstillende, at politiet kan have kendskab til, at danske fodboldtilhængere er blevet straffet i udlandet for forseelser begået i tilknytning til fodboldkampe, uden at dette kan indgå i en vurdering af, om den pågældende skal meddeles generel karantæne i Danmark. 

Det vil derfor komme til at fremgå udtrykkeligt af loven, at dokumenterede udenlandske afgørelser i form af domme eller andre strafferetlige afgørelser vil kunne inddrages i vurderingen af, om en bestemt person skal meddeles karantæne i Danmark.  

  • ·       Politiet får mulighed for at udstede karantæne til personer, der overtræder maskeringsforbuddet i forbindelse med fodboldkampe.

Der er på det seneste set flere eksempler på, at uromagere på vej til fodboldkampe maskerer sig og derved vanskeliggør identifikation med henblik på efterfølgende meddelelse af karantæne.

Der er således henholdsvis den 24. august og 12. september 2012 i Østre Landsret og Retten i Glostrup sket domfældelse i to straffesager, hvor de tiltalte blev dømt for at have optrådt maskeret i forbindelse med uroligheder ved fodboldkampe, uden at der samtidig skete domfældelse for vold, hærværk eller lignende.

 I lyset af denne udvikling gennemføres der en ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vil indebære, at overtrædelse af straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet), fremover også kan begrunde en generel karantæne efter loven, hvis de øvrige betingelser – herunder kravet om gentagelsesrisiko – også er opfyldt. Det er Rigspolitiets vurdering, at dette vil kunne have en præventiv effekt.

 

3.2. Hårdere kurs mod karantæneramte

Der er set eksempler på, at karantæneramte – på trods af karantænen – rejser med til fodboldkampe og opholder sig på værtshuse lige uden for forbudszonen tilsyneladende med det ene formål at skabe uro og ballade i området. Det skal der sættes ind over for. 

Midlet er, at det skal gøres sværere og mindre attraktivt for karantæneramte at opholde sig i nærheden af stadions under fodboldkampe. Der skal også slås hårdere ned på de personer, der ikke overholder vilkårene for deres karantæne. 

  • ·       Den nuværende karantænezone på 500 meter udvides.

 De nuværende regler om karantænezonen indebærer, at karantæneramte ikke må opholde sig inden for et område på indtil 500 meter fra stadions i 6 timer før og indtil 6 timer efter en fodboldkamp omfattet af loven. Reglerne har i en række tilfælde vist sig utilstrækkelige i forhold til at imødegå problemer med karantæneramte, der rejser med til udebanekampe, hvor de fra værtshuse tæt på stadion – men lige uden for karantænezonen – bidrager til at skabe ballade og uro.

Der vil derfor blive gennemført en ændring af lovens § 2, stk. 2, om karantænezones udstrækning. Ændringen vil indebære, at der for så vidt angår hjemmebanefans fortsat vil være tale om en 500 meters zone, mens der – for så vidt angår udebanefans – sker en udvidelse af zonen til 3 km fra det sted, hvor fodboldkampen afvikles.

Ændringen tager særligt sigte på at gøre det mindre attraktivt for karantæneramte fans at rejse med til udebanekampe for på afstand at tage del i eller måske ligefrem anstifte uro. 

  • ·       Mulighed for at forlænge karantæner, hvis karantænevilkårene overtrædes.

Hvis en karantæneramt begår nye strafbare forhold, mens karantænen løber, kan det efter de gældende regler udløse en ny karantæne på op til 2 år, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

En overtrædelse af karantænevilkårene – f.eks. hvis den karantæneramte opholder sig under 500 meter fra stadion i forbindelse med en fodboldkamp – vil efter de gældende regler kunne straffes med bøde og under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde med fængsel i indtil fire måneder. 

Der er derimod ikke i dag mulighed for at forlænge karantæneperioden. 

Der er blevet peget på, at de nuværende sanktioner ikke i tilstrækkeligt omfang afholder karantæneramte fra at overtræde vilkårene for deres karantæne, og at udsigten til at få forlænget karantænen ville have en større præventiv effekt end den bøde, som typisk er konsekvensen af at overtræde en karantæne.

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder vil derfor blive ændret, så overtrædelse af karantænevilkår fremover i tillæg til bødestraffen vil kunne medføre en forlængelse af karantænen på op til seks måneder.  

  • ·       Politiets muligheder for at videregive oplysninger til udenlandsk politi om danske karantæneramte, der rejser til fodboldkampe i udlandet.

Rigspolitiet har oplevet tilfælde, hvor udenlandsk politi – f.eks. i forbindelse med slutrunder og internationale kampe – har rettet en forespørgsel vedrørende personer, der er meddelt generel karantæne her i landet, men hvor man har været afskåret fra at videregive oplysningen herom. Det skyldes, at en sådan videregivelse efter de gældende regler forudsætter, at videregivelsen af oplysningen sker til brug for en offentlig straffesag i udlandet. 

Rigspolitiet har derfor efterlyst en adgang til – på et tidligere stadie og efter en konkret vurdering – at kunne dele oplysninger om meddelte karantæner med udenlandske myndigheder.

Justitsministeriet er enig med Rigspolitiet i, at dansk politi bør kunne bidrage til at forebygge, at danske uromagere, der er meddelt karantæne, under ophold i udlandet, deltager i uroligheder i tilknytning til fodboldkampe. 

Der vil derfor ved en kommende ændring af reglerne i kriminal-registerbekendtgørelsen ske en udvidelse for så vidt angår politiets adgang til at videregive oplysninger til udenlandske politimyndigheder om personer, som her i landet er meddelt en generel karantæne. 

  • ·       Adgang til udveksling af oplysninger om meddelte klubkarantæner.

De enkelte fodboldklubber har et internt ordensreglement, der skal være godkendt af de lokale myndigheder, herunder politiet. Klubberne kan bortvise personer, der ikke overholder ordensreglementet, fra fremtidige kampe ved at give dem en såkaldt klubkarantæne. 

Fodboldklubberne udveksler desuden kontrollørpersonale, således at udeholdet medtager et antal kontrollører til en kamp. Udeholdets kontrollører kan på den måde medvirke til at udpege udeholdets uroskabende tilskuere, hvilket giver bedre mulighed for at gribe ind over for personer, som er kendt som uroskabende, og eventuelt udelukke dem fra kampen. 

Fodboldklubberne har under møderækken udtrykt et stærkt ønske om, at klubbernes respektive kontrollører fra kamp til kamp kan udveksle oplysninger om personer, der er meddelt klubkarantæne i de enkelte klubber. 

Justitsministeriet vil skabe mulighed for en ordning, hvorefter kontrollører inden hver kamp kan foretage saglig og proportional udveksling af oplysninger om klubkarantæneramte, således at kontrollørerne fra begge klubber kan medvirke til at udpege alle de relevante tilskuere uanset klubtilhørsforhold. 

I den forbindelse vil bl.a. fodboldklubberne og fanklubberne blive inddraget.

 

3.3. Forstærket samarbejde mellem politi og fodboldklubber

Der er enighed om, at der allerede er et godt samarbejde og en god dialog mellem politiet og fodboldklubberne. Dette samarbejde vil med handlingsplanen blive styrket yderligere, idet der bl.a. lægges op til en tættere dialog om sikkerhedsmæssige aspekter ved planlægning af kampprogrammer. 

  • ·       Fodboldklubberne forpligter sig til i forbindelse med planlægning af kampprogrammet at drøfte sikkerhedsmæssige aspekter heraf med politiet.

Planlægningen af fodboldklubbernes kampprogram forud for sæsonstart er en stor logistisk opgave, hvor der bl.a. skal tages hensyn til nationale og internationale kampdatoer, en hensigtsmæssig afvikling af kampe, anden anvendelse af stadions og tilskuere og tv-seeres ønsker til kamptidspunktet, samtidig med at en række sikkerhedsmæssige hensyn skal iagttages. Det kan således f.eks. have en vis betydning for risikoen for, at uroligheder i tilknytning til fodboldkampe opstår, hvornår på sæsonen de såkaldte højrisikokampe afvikles. 

Klubberne vil derfor fremover – ved tilrettelæggelsen af kampprogrammet – drøfte eventuelle sikkerhedsmæssige aspekter heraf med politiet. 

  • ·       Det tidsrum, hvor politiet stiller lister over karantæneramte til rådighed for kontrollørerne, udvides.

 Politiet kan efter de gældende regler tidligst videregive karantænelister til de autoriserede kontrollører 24 timer før kampstart.

Der er under møderækken blevet peget på, at denne ordning er forbundet med en række praktiske vanskeligheder for klubberne, bl.a. fordi listerne ikke er til rådighed, når der før en kamp afholdes sikkerhedsmøde. Disse møder holdes ofte om fredagen. Dertil kommer, at mange kontrollører har behov for et lidt længere tidsrum til at indprente sig oplysningerne på karantænelisterne, som de ofte ikke står med i hånden, mens arbejdet udføres.

Rigspolitiet kan tilslutte sig denne vurdering og har desuden oplyst, at det også er forbundet med et uhensigtsmæssigt ressourcebrug for politiet at skulle aflevere karantænelister inden for 24 timer før en given kamp, bl.a. fordi udleveringen typisk må finde sted i weekenden, hvor der i forvejen er færre personalemæssige ressourcer til rådighed end på hverdage.

Der gennemføres derfor en lempelse af reglerne, som vil indebære, at politiet får mulighed for at videregive karantænelister til de autoriserede kontrollører 72 timer før kampstart.

Der ændres af hensyn til beskyttelsen af følsomme personoplysninger ikke i øvrigt på reglerne om, hvordan videregivelse af karantæneoplysninger til de autoriserede kontrollører skal foregå eller kontrollørernes behandling af oplysningerne.

  ·       Det indskærpes over for fodboldklubberne, at muligt strafbare forhold begået inde på stadion bør anmeldes til politiet.

Politiets erfaringer viser, at der i nogle fodboldklubber kan være en vis tilbageholdenhed med at anmelde formodede strafbare forhold, som begås inde på stadion, hvor politiet som udgangspunkt ikke er til stede. Dette kan bl.a. have den konsekvens, at der i tilfælde, hvor en generel karantæne efter lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder ville være relevant, i stedet meddeles en klubkarantæne, og at dette kan være en del af forklaringen på, at relativt få personer er meddelt generel karantæne.

Divisionsforeningen og DBU vil derfor indskærpe over for fodboldklubberne, at formodede strafbare forhold begået inde på stadion som udgangspunkt bør anmeldes til politiet. 

 

3.4. Politiets indsats styrkes 

Det klare udgangspunkt for politiets indsats i forbindelse med fodboldkampe er den såkaldte dialogbaserede tilgang. Det må imidlertid erkendes, at der er en lille gruppe, som bevidst søger konfrontation og ballade, og som derfor hverken kan eller vil nås med dialog. Politiet vil derfor skærpe fokus på denne gruppe yderligere og skride mere konsekvent ind over for dem. 

Politiet vil desuden få nye redskaber til at forhindre, at uroligheder opstår. 

  • ·       Politiet får hjemmel til at give fodboldklubberne påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampe.

Efter de gældende regler kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af steder, hvor der afholdes fodboldkampe omfattet af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. 

Der har i praksis vist sig også at være et behov for, at politiet i relation til konkrete kampe, hvor risikoen for sammenstød mellem fangrupperinger er særlig høj, kan stille krav om for eksempel, hvor mange kontrollører der skal anvendes, hvordan forskellige fangrupperinger skal ankomme til og forlade stadion og om brug af tv-overvågning. 

Den eksisterende hjemmel udvides derfor, således at politiet får adgang til efter en konkret risikovurdering at meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampe omfattet af loven. 

Rigspolitiet vil sammen med Divisionsforeningen og DBU drøfte behovet for udstedelse af retningslinjer for meddelelse af påbud om sikkerhedsmæssig indretning af stadions og sikkerhedsmæssig afvikling af fodboldkampe. 

  • ·       Politiet får udtrykkelig hjemmel til i helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed, at give påbud om flytning af spilletidspunktet for fodboldkampe. 

Erfaringerne viser, at visse af de såkaldte højrisikokampe er forbundet med en særlig risiko for mere omfattende uroligheder. Det politimæssige ressourceforbrug i forbindelse med sådanne kampe er endog meget betydeligt, og der er ofte også store gener for omkringboende mv. forbundet med optakten til og afviklingen af disse kampe. 

Det er politiets vurdering, at det – særligt i relation til disse kampe og risikoen for mere omfattende uro – kan have væsentlig betydning, hvilket tidspunkt på dagen kampen spilles. 

Der indsættes derfor en udtrykkelig hjemmel i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder til, at politiet konkret kan give påbud om, at spilletidspunktet for fodboldkampe, der er omfattet af loven, flyttes, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed. 

Muligheden vil være forbeholdt helt særlige tilfælde, hvor politiet på baggrund af alle foreliggende oplysninger – herunder konkrete efterretninger og erfaringerne fra afviklingen af tilsvarende kampe – vurderer, at der er en særligt nærliggende risiko for mere voldsomme uroligheder.  Det er samtidig en forudsætning, at det politifagligt vurderes, at flytning af spilletidspunktet vil bidrage til at afværge faren, og at samme virkning ikke kan opnås med mindre indgribende midler. Det skal med andre ord vurderes, at det ikke vil være tilstrækkeligt eksempelvis at meddele påbud om elementer i den sikkerhedsmæssige afvikling af kampen. 

For at sikre, at muligheden kun anvendes i de beskrevne særlige tilfælde og for at sikre en ensartet anvendelse på landsplan, vil flytning af kamptidspunkt alene kunne ske efter forudgående forelæggelse for Rigspolitiet. 

Som led i den løbende dialog op til kampen – og forud for eventuel meddelelse af påbud om flytning af spilletidspunktet – vil det desuden være naturligt, at politiet drøfter de foreliggende oplysninger, som ligger til grund for politiets farevurdering, med fodboldklubberne.  

  • ·       Det indskærpes over for kredsene, at ”eget politi” bør følge udebanefans hele vejen til stadion, når det konkret vurderes at kunne medvirke til at forhindre uroligheder.  

Det er afgørende for bevarelsen af den positive fankultur, at der er en tæt og tillidsfuld dialog mellem politiet og fanklubberne, idet det bidrager til at modvirke, at der opstår ”fjendebilleder” og øger forståelsen parterne imellem. 

Derfor er der særligt fra fanklubbernes side blevet peget på, at det kan have en positiv effekt, at udebanefans kender de tilstedeværende politifolk. 

Rigspolitiet vil derfor indskærpe over landets politikredse, at politifolk fra klubbernes lokale politikredse bør følge udebanefans hele vejen til stadion i forbindelse med udebanekampe, hvis det konkret vurderes at kunne medvirke til at forhindre uroligheder i at opstå. 

Politiet vil desuden fortsætte med at udbrede den dialogbaserede indsats med særligt uddannede politifolk, som har til opgave at føre en målrettet dialog mellem politi og fodboldfans, da erfaringerne viser, at bedre dialog mellem politi og fans mindsker risikoen for uro. 

Politiet vil herudover sikre, at politiindsatsen i forbindelse med fodboldkampe fortsat videreudvikles og effektiviseres gennem udveksling af erfaringer og ”best practice” politikredsene imellem. Det vil bl.a. ske ved at videreføre det såkaldte ”Peer Review”-koncept, som indebærer, at politiet identificerer god praksis og identificerer eventuelle forbedringspunkter i forhold til afviklingen af den politimæssige indsats i forhold til fremtidige kampe. 

  • ·       Mere konsekvent indgriben over for den hårde kerne af uromagere. 

Der er blevet peget på, at der indimellem opstår tilspidsede situationer, hvor en kontrollør – af frygt for en voldelig reaktion – undlader at afvise en person, som ikke skulle have adgang til stadion. 

Rigspolitiet vil derfor instruere politikredsene i at skærpe den konsekvente tilgang over for uromagere yderligere, så der udvises mere konsekvens over for den lille hårde kerne af uromagere, som erfaringsmæssigt ofte står bag mere alvorlige uroligheder. 

Det vil bl.a. indebære en mere resolut indgriben over for uromagere, som på vej til stadion skiller sig negativt ud. Det handler om at fjerne de uroskabende elementer, inden de når frem til stadion og kan forårsage utryghed for kontrollører og andre fredelige publikummer ved indgangene. 

 

3.5. Bedre kontrolløruddannelse 

Siden lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheders ikrafttræden i 2008 har DBU og fodboldklubberne stået for uddannelsen af næsten 2.500 kontrollører, og der er enighed om, at uddannelsen har været medvirkende til at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende på de danske fodboldstadions. 

Flere aktører har imidlertid peget på, at der kan være behov for at løfte uddannelsesniveauet på kontrolløruddannelsen for yderligere at højne niveauet blandt de autoriserede kontrollører. 

  • ·       Divisionsforeningen, DBU og Rigspolitiet vil gennemgå den nuværende kontrolløruddannelse og vurdere, om der er behov for ændringer.

Der er behov for at gennemgå den nuværende kontrolløruddannelse for at sikre, at kontrollørerne til stadighed er klædt tilstrækkelig godt på til at håndtere de udfordringer, som f.eks. kan opstå i forbindelse med konflikthåndtering af større menneskemængder. 

Der iværksættes derfor en gennemgang af kontrolløruddannelsen med deltagelse af Divisionsforeningen, DBU og Rigspolitiet og med inddragelse af fanklubberne. 

  • ·       Adgangen til at opnå dispensation fra uddannelsen til kontrollør begrænses. 

Det skal fremover som udgangspunkt være obligatorisk for alle ansøgere at gennemgå den fulde kontrolløruddannelse for at opnå autorisation som kontrollør. Formålet hermed er at sikre et ensartet højt fagligt niveau blandt kontrollørerne. 

Den nuværende adgang til at dispensere fra dele af uddannelsen vil derfor blive begrænset mest muligt.

 

3.6. Øvrige initiativer

  ·       Fanklubberne og fodboldklubberne vil fortsætte med at udbrede gode erfaringer med programmer for håndtering af udebanefans. 

Flere af fodboldklubberne og fanklubberne har gjort sig gode erfaringer med at udvikle egne programmer for håndtering af udebanefans, herunder Good Hosting og Pre-match arrangementer, som er med til at få gæsterne til at føle sig velkomne og sikre dem en god og tryg oplevelse som gæster på stadion. 

Sådanne gode erfaringer udbredes til andre klubber, så såvel hjemmeholdet som udebaneholdets fans føler sig velkomne på stadion og sikres en positiv oplevelse. 

  • ·       Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. politiet, som skal se på mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem til danske stadions. 

Et fælles adgangssystem på danske stadions vil gøre det vanskeligere for karantæneramte at få adgang til stadion og vil også kunne være nyttigt i andre sammenhænge. 

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions. 

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive inddraget i arbejdet. 

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne fremlægge et forslag i første halvdel af 2013.

 

4. GENNEMFØRELSE 

En række af initiativerne i handlingsplanen kan gennemføres uden lovgivningsmæssige ændringer. De initiativer, som kræver lovgivningsmæssige ændringer, vil blive gennemført ved lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i foråret 2013.

 

5. OPFØLGNING 

Regeringen, Rigspolitiet, Divisionsforeningen, DBU, fodboldklubberne og fanklubberne vil efter et passende tidsrum indgå i en dialog og vurdere, om de nye initiativer fungerer efter hensigten.

 

Bag handlingsplanen:

Justitsminister Morten Bødskov
Rigsplitichef Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitiet
Formand Rasmus Trenskow, Danske Fodbold Fanklubber
Formand Thomas Christensen, Divisionsforeningen
Formand Allan Hansen, Dansk Boldspil-Union

 

Foto: Lars Svankjær