D. 22 Marts fremsatte vi 4 klare krav til FIFA såvel som værts nationen Qatar. Hverken Qatar eller FIFA har rykket meget på sig siden, senest har Amnesty kunne berette at de fremskridt som både DBU, FIFA og Qatar har brugt som argument imod et boykot er stagneret.

Efter at have gennemgået de fire krav er vi nået til den konklusion at vi IKKE kan anbefale en deltagelse i VM-slutrunden.

Vi hverken kan eller vil forhindre danske såvel som udenlandske fodboldfans i at deltage i næste års slutrunde. Men vi vil på de kraftigste anbefale alle der planlægger at deltage, i at genoverveje den beslutning.

For selvom forholdene er forbedret for de få arbejdere på stadionbyggerierne, så arbejder det resterende arbejdsmarked, herunder de ansatte i serviceindustrien som vil være i direkte kontakt med alle tilrejsende, stadig under kummerlige forhold og trues med fængsel og udvisning, hvis de tillader sig at påpege manglende løn og/eller at landets love ej overholdes.

Tildelingen af værtskabet er sket ved hjælp af korruption. Og en hver form for deltagelse i slutrunden, ses af os derfor som en aktiv støtte af den korrumperende udvikling af sporten, vi er vidne til. I Norge argumenteres der for et en hver form for deltagelse i slutrunden vil fremme og forsvare kriminaliteten – da forbundene vil profitere fra korruptionen som var med til at sikre at Qatar blev valgt som værtsnation for slutrunden.

Blot 1 ud af 4 krav er mødt

Af de fire krav vi oplistede, ser vi blot ét mødt. 

Selvom det ikke er endeligt bekræftet at mænd og kvinder kan se fodbold fra samme tribune kunne DBU  fortælle at Qatar var klar til at byde alle fans velkommen uanset seksualitet og køn. DBU blev eksplicit bedt om at forholde dem spørgsmålet om mænd og kvinder kunne se fodbold fra samme tribune. Desværre fik vi ikke svar på det ellers så konkrete spørgsmål. Vi antager dog at det er tilfældet.

Under samme møde bød Qatar den frie presse velkommen til slutrunden og Ekstra Bladets Jan Jensen og fotograf Lars Poulsen var efterfølgende også i Qatar inviteret med af den internationale fagbevægelse BWI, Building and Wood Workers’ International. Her kunne Jan Jensen berette om det indtryk, de nordiske fans og medier har gjort på styret i Qatar. Samtidig blev der berettet om små forbedringer for enkelte arbejdere, mens mange forsat var fanget i lejre under kummerlige forhold kraftigt, bevogtet af vagter, for at sikre ingen fortæller omverden om de rædderligheder verdens rigeste land byder millioner af migrantarbejdere.

Men knapt var skyerne fra himlen begyndt af åbne sig før styret i Qatar igennem Qatars Supreme Committee (VM-værtskomiteen) angreb et af de vel mest kritiske medier og journalist i afdækningen arbejdsforholdene i Qatar, Jorismar Football,  gennem advokatfirmaet Simonsen Vogt Wiig anklagede de mediet for bagvaskelse med grundløse anklager og trusler om sagsanlæg.

At man så kort tid efter at love adgang for en fri presse, angriber selvsamme så direkte, er for os en testamentering af, at man ikke ønsker at forbedre landet til det bedre; men nærmere ønsker at sige dét vi ønsker at hører – så vi alle vil deltage i deres fest.

Det kom frem d. 24/11-2021, at to norske journalister har været tilbageholdt i Qatar i 32 timer for deres dækning af forholdene op imod den kommende slutrunde. Atter en understregning af at den frie presse på ingen måde er velkommen i Qatar.

Hver en krone tjent ved VM i Qatar vil være indsyltet blod. Blod fra de mange tusinde migrantarbejdere, der måtte lade livet for at Qatar kan være vært for det største propagandashow i mands minde. Ideelt set tog ingen afsted. Absolut ingen burde deltage i FIFAs såvel som Qatars misbrug af, hvad vi mener er, verdens smukkeste sport.

Det er ikke nemt at vende ryggen til sportens største begivenhed. Men fodbolden er taget til gidsel af magtsyge autoritære styrer, griske rigmænd, magtliderlige og inkompetente ledere. Den eneste måde vi kan vinde fodbolden tilbage på, er ved at sige stop. Og et totalt boykot af sportens største begivenhed ville være det bedste og mest effektive sted at starte.

Uden fans er fodbold blot 22 mænd der jagter den samme bold. Uden fans har sporten ingen kommerciel værdi og derfor per definition intet værd, for de der er i færd med at ødelægge den indefra. Uden værdi er sporten derfor ej længere interessant for de der ønsker at misbruge sporten for egen vinding. Det er tid til at vi siger stop! 

Kollaps af sportens autonomi

Et VM i Qatar viser svigt i samtidige led af sportens nuværende politiske system. Et totalt kollaps af sportens evne til at kunne regulere sig selv. Sportens største organ har vist sig ikke alene sårbar overfor korruption, men har skabt en kultur hvori den synes at trives. Hvad enten korruptionen foregår med brune konvolutter eller uforholdsmæssige store årlige stigninger i medlemsbetalinger har sporten skabt en kultur, hvor jagten på magt og rigdom truer sportens eksistensgrundlag, seneste eksemplificeret ved forslaget om VM hvert andet år. En ændring der ville umuliggøre konkurrence på et kontinentalt plan, hvorfor også både UEFA og Conmebol var hurtigt ud og melde en mulig boykot ud.

Man kan dog undre sig over, hvorfor en langsigtet, men ligeså alvorlig, trussel mod sportens eksistens ikke behandles med samme alvor af nationale såvel som internationale fodboldforbund. Er det fordi at de også får en del af kagen indtil det hele kollapser omkring ørerne på os?

Både FIFA og UEFA er selv skyldige i den selvsamme forbrydelse som klubberne bag den foreslået European Super League. Eneste forskel er at de dårlige kræfter i FIFA og UEFA har spredt sig som en ondsindet kræftknude indeni i sportens største organer. Mens klubberne bag ESL præsenterede selvsamme truslen, men truslen kom denne gang udenfor de etablerede fodboldforbund og var derfor nemt at opponere imod. Fælles for dem alle er dog at de er villige til at ødelægge sporten for egen vindings skyld.

Forbrydelser mod sportens grundprincipper

Det suverænt værste ved at Qatar overhovedet kunne tildeles et VM; og det afgørende punkt for os, er at man med VM i Qatar forbryder sig mod sportens principper; det var ikke fair kamp. Det var ikke det bedste hold (eller nærmere bud) på dagen der vandt – det var holdet der bestak dommeren mest.

Sporten er allerede gået på kompromis med dens værdier og skrinlagt det sociale ansvar man ellers slår sig op på. Sport er større end politik, det er større end alt. Sporten er neutral grund. Men nu på en neutral grund der er ovenpå flere tusind migrantarbejders lig.

Men kunne retteligt fravælge Qatar som værtsnation for deres behandling af migrantarbejderne. For deres manglende rettigheder og behandling af kvinde og LBGTQ+ personer. Man kunne sågar fravælge dem for den ravage et VM i vinterhalvåret skaber i samtidige kampkalender.

Man kunne fravælge dem for korruptionen. De der modtog bestikkelsen er straffet. Men de der bestak belønnes stadig med en slutrunde. 

Qatar og FIFA har med deres ageren gjort det til en kunstart at manipulere og tryllebinde verdens fodboldledere med tomme løfter, kosmetiske lovændringer. Lovændringer i øvrigt kun kan forvente er indregnet som værende et nødvendigt ofre for at sikre ingen fodboldnationer har ført sig tvunget til at gøre det nødvendige: nemlig at blive hjemme. 

Der har altid været udsigt til ændringer, små forbedringer og et spinket håb om at en slutrunde kunne efterlade et bedre Qatar. Men den eneste vedvarende forandring slutrunden har medført, er at fodboldens råddenskab nu vises på så stor en platform at ingen længere kan ignorere det.

Kampen for at få fodbold tilbage hverken starter eller slutter her. Vi vil forsat holde DBU op på deres løfter til slutrunden såvel som gøre vores for at alle danske fans der rejser til VM  2022 gør dette på et oplyst grund. Kampen slutter ej heller i Qatar, tildeling af værtskabet til Qatar er for os blot et symptom på de underliggende problemer i de internationale fodboldforbund. Hvor blandt andet Kina og Saudi Arabien har fået tildelt VM for klubhold, på trods af at menneskerettigheder ellers skulle være blevet en del af FIFAs vurdering af værtsnationer for deres fremtidige begivenheder.

Vi begræder det faktum at vi nu ser os tvunget til at anbefale de der elsker sporten mest, de der følger deres hold gennem tykt og tyndt, at de som enkeltstående fans skal blive væk fra den største begivenhed i vores elsket sport. Men vi må sande at ingen fodboldledere har været i stand til at træffe den nødvendige beslutning; derfor falder ansvaret – igen – på os fans. Og kun sammen kan vi flytte sporten til et bedre sted.

Der findes få grunde til at man skal deltage i VM i Qatar. Der findes rigtige mange grunde til at man burde benytte lejlighed til at signalere stop til sportens magthavere. Du må som læser og fodboldfan drage din egen konklusion. Vores er draget; vi siger stop og bliver hjemme. Vi kan ikke bestemme over hvad den enkelte fan gør; vi bor trods alt i et frit samfund, modsat det i Qatar.

De 4 krav

Krav 1: Fri adgang for pressen i hele landet

I oktober i år kunne DBU, efter møde med generalsekretæren for Qatars VM-komite, Hassan Al-Thawadi, berette om at alle – herunder også kvinder, LGBTI+ -personer og andre grupper, der ellers har svære forhold i Qatar. (https://dbu.dk/nyheder/2021/oktober/qatar-byder-fodboldfans-og-presse-velkommen-til-vm/ ) Men allerede i november blev det kritiske Norske medie Josimar Football truet til at trække en artikel tilbage der omtalte retssagen mod Abdulla Ibhais, en retsag som også har været dækket af Human Right Watch.

Af danske journalister har Ekstra Bladets journalist Jan Jensen sammen med fotograf Lars Poulsen seneste været i Qatar hvor de, for første gang efter 8 års forsøg, fået Hassan Al-Thawadi i tale. Rejsen er, ifølge Ekstra Bladet kun sket med hjælp fra det internationale fagforbund Building and Wood Workers International, BWI, som herhjemme er repræsenteret af BAT Kartellet. På trods af rejsen til Qatar fik de danske journalister aldrig lov til at være alene med migrantarbejder, dette sammenholdt med sagsmålet mod Josimar Football, mener vi derfor er grundlag for at vurdere at Qatar og FIFA ikke har imødegået dette krav.

Det kom frem d. 24/11, at to norske journalister har været tilbageholdt i Qatar i 32 timer for deres dækning af forholdene op imod den kommende slutrunde . Atter en understregning af at den frie presse på ingen måde er velkommen i Qatar.

Krav 2 og 3: Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted. Samt Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar

Baseret Amnesty seneste rapport som kan læses i fuld længde her, er det forsat et problem at sikrer gode arbejdsforhold for migrantarbejderne i landet. ’

En seneste rapport af ILO (International Labour Organization, den internationale arbejdsorganisation, underlagt FN) beskriver de hvordan der forsat er store huller i den data de har tilgang til hvilket gør det svært kategorisere såvel som bestemme den faktiske dødsårsag for de enkelte medarbejdere.

Hvorom alting er har Qatar, på papiret, fået implementeret en række nye love der skulle forhindre misbrug af migrantarbejdere og forbedre deres arbejdsforhold. Men en reel implementering af disse love og faktisk forbedring af arbejdernes forhold særligt udenfor VM-byggerier har ladet vente på sig som beskrevet af Amnesty, BWI (Building and Wood Workers’ International), ILO og Human Right Watch. Vi konkluderer derfor at FIFA og værtsnationen Qatar ikke har imødekommet disse to krav.

Krav 4: Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune

Dette spørgsmål har længe stået hen i det uvisse. På trods af at DBU også direkte er blevet forbeholdt spørgsmålet er der ingen der endeligt har be- eller afkræftet om det er muligt. Men efter som at det er tilladt at medbringe et regnbueflag (i hvert fald på stadion…) antager vi at det ligeledes vil være muligt for mænd, kvinder og de der definere sig selv som andet, at stå på samme tribuner.

Dette ligeledes sammenhold med udbyttet fra DBUs møde med generalsekretæren for Qatars VM-komite, Hassan Al-Thawadi, berette om at alle – herunder også kvinder, LGBTI+ -personer og andre grupper, der ellers har svære forhold i Qatar.

en_GBEnglish (UK)
da_DKDansk en_GBEnglish (UK)