De bedste og værste udebaneafsnit i 18/19

Danske Fodboldfans arbejder for at forbedre forholdene for de fans der hver weekend rejser landet rundt for at støtte deres hold. For 2. år i træk har vi gennemført en undersøgelse af forholdene, og er nu endelig klar med resultaterne De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at […]

Danske Fodboldfans arbejder for at forbedre forholdene for de fans der hver weekend rejser landet rundt for at støtte deres hold. For 2. år i træk har vi gennemført en undersøgelse af forholdene, og er nu endelig klar med resultaterne

De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at anmelde kampene på udebane i løbet af sæsonen 18/19, og tage stilling til informationer op til kampen, til ankomstoplevelsen og vurdere faciliteterne til stadion, ligesom de er blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer på de individuelle stadions. I alt har 2274 danske fodboldfans udfyldt spørgeskemaet i løbet af året.

Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver samlet til individuelle rapporter, som DFF sender til Divisionsforeningen og klubberne, så de kan se, hvordan de scorer, og hvor de kan gøre det bedre i den kommende sæson. Målepunkterne følger til dels de initiativerne i Udebanepakken.

DFF modtog en lang række feedback efter resultaterne for det første år blev offentliggjort, og vi har taget mange af dem til os. Vi har bl.a. kraftigt reduceret antallet af spørgsmål og dermed hvor lang tid det tager at besvare spørgeskemaet, så vi nu er nede på ca. 3 minutter. Et af de øvrige punkter var sikring af, at deltagerne rent faktisk havde været til kampen de anmeldte. Da vi desværre ikke har et korps af frivillige, som kan være til stede til alle kampe, valgte vi istedet at tilføje et tjek spørgsmål; dato for kampen og kampens resultat. Alle besvarelser er kontrolleret i forhold til om kampdato og resultat stemmer overens med den reelle kampdato og resultat. Besvarelser der afviger er blevet fjernet fra undersøgelsen. I alt er der fjernet 106 besvarelser fra kampen.

Til vores årlige seminar blev de bedste og værste udebanestadions kåret. Kåringerne sker for hver række, da det ikke er fair at kåre dem på tværs af rækkerne. Alle scores er på en skala fra 1 – 7, hvor 1 er laveste og 7 er højeste.

Se gennemsnittene for alle tre rækker her

Bedst og Værst i Superligaen

I Superligaen kårer vi bedst og værst på to punkter, den samlede oplevelse og det meget omdiskuterede net.

Superligagennemsnittet for den samlede oplevelse ligger på 4,5 og der er altså plads til forbedring hos alle klubber. 9 klubber ligger over den gennemsnitlige score, og 5 klubber under gennemsnittet. Bedste samlede oplevelse tilfalder i år SønderJyske med en score på 5,3, mens oprykkeren Vendsyssel FF sidste år måtte tage til takke med en score på 3,5.

Hvis vi dykker ned i de enkelte punkter er det især information, adgangsforhold, kontrollørerne og afsnittet som helhed, der trækker ned for Vendsyssel. For SønderJyskE er det i høj grad deres nye afsnit og de forbedre forhold i forhold til tidligere, som har smittet positivt af.

Samlede oplevelse i Superligaen fordelt på klubber

KlubSamlede oplevelse
SønderjyskE5,3
Hobro IK5,2
OB4,9
AC Horsens4,9
Randers FC4,9
FC Nordsjælland4,8
Vejle Boldklub4,7
FC Midtjylland4,6
Esbjerg fB4,6
Brøndby IF4,6
AaB4,3
AGF3,9
F.C. København3,6
Vendsyssel FF3,5

*Uden Derby

Bedste og Værste Net i Superligaen

Nettene foran udebaneafsnittene har været meget omdiskuterede, og her er meget stor forskel på kvaliteten af dem. Det er et af de punkter, hvor det fortsat er vigtigt for DFF at der i højere grad kommer en ensretning og skærpede regler, så det medfører mindst mulig gene for de tilrejsende fans.

Gennemsnits vurderingen af nettet foran udebaneafsnittet i foregående sæson ligger på 4,0. Kun 6 klubber har en højere score en 4,0 med 6 klubber under. Esbjerg rammer præcis 4, mens AGF med deres løbebane og dermed intet net ikke tæller med i denne optælling.

Igen vinder SønderjyskE for det bedste net med en score på 5,2 med Hobro lige i hælende med en score på 5,1. FC Nordsjælland må for andet år i træk se sig hensat til en sidste plads med en score på 2,0. Næstdårligste net er Randers FC.

Vurdering af nettene foran udebaneafsnittet i Superligaen fordelt på klubberne

KlubNet
AGF*
SønderjyskE5,2
Hobro IK5,1
FC Midtjylland4,5
OB4,4
Vejle Boldklub4,4
Vendsyssel FF4,2
Esbjerg fB4,0
AaB3,8
Brøndby IF3,8
F.C. København3,8
AC Horsens3,6
Randers FC3,1
FC Nordsjælland2,0

*Har ikke noget net

Derby og A11

Derbykampene mellem FC. København og Brøndby lever deres helt eget liv, og har deres helt eget setup. Tribunerne er fyldte, kampene rangeres som høj risiko, og klubberne har internt et særligt setup. Der valgte vi allerede sidste år, at trække tal ud særskilt for disse kampe, så vi bedre kunne vurdere, hvilken betydning Derby har på besvarelserne. For FC. København og Parken gav det en indikation på, at Derby generelt gav bedre resultaterne end de øvrige. I sæsonen 18/19 var der flere hold end blot Brøndby som blev flyttet over på D-tribunen. Derfor har vi denne gang valgt også at separere disse ud, for bedre at kunne evaluere de forskellige afsnit i Parken og typer af kampen.

Vurdering af Parken – FC København med og uden derbykampene

FC KøbenhavnAlle Kampe Kun Derby Uden DerbyA11D-tribune
Spilletidspunkt4,86,14,74,74,9
Information4,84,74,84,84,8
Adgangsforhold434,144,1
Afsnittets placering3,55,43,33,33,8
Udsyn til banen3,75,23,63,53,9
Kvaliteten af nettet3,84,13,83,93,7
Kontrollørernes tilstedeværelse og hjælpsomhed4,94,154,95,0,
Dialog med kontrollørerne4,94,94,954,9
Bodpersonalet i deres servering4,73,84,74,84,5
Udvalg i boderne4,63,54,74,84,4
Kø ved Boderne4,43,44,44,64,1
Helhed afsnittet og personalet43,6444
Samlede oplevelse3,63,23,63,63,5

Vurdering af Brøndby Stadion med og uden derbykampene

BrøndbyAlle kampeKun DerbyUden Derby
Spilletidspunkt4,72,44,9
Information4,74,64,7
Adgangsforhold4,42,34,7
Afsnittets placering4,62,14,9
Udsyn til banen42,44,2
Kvaliteten af nettet3,733,8
Kontrollørernes tilstedeværelse og hjælpsomhed5,145,2
Dialog med kontrollørerne5,245,3
Bodpersonalet i deres servering4,43,94,5
Udvalg i boderne3,42,63,5
Kø ved Boderne3,82,93,9
Helhed afsnittet og personalet4,32,24,6
Samlede oplevelse4,42,34,6

Bedst og Værst i 1. Division

I 1. division kigger vi kun på bedste og værste samlede oplevelse, da der her ikke er krav om net. Sidste år manglede vi vurderinger fra 3 stadions, denne gang kan vi med glæde meddele at alle stadions i 1. divisions har modtaget besvarelser.

Der er stor forskel på top og bund i vurderingerne af stadions i 1. division, der ofte reflekterer forholdene i tidligere Superliga klubber med deraf Superliga forhold og klubber med mindre budgetter og mindre stadions.

Gennemsnittet i 1. division ligger på 4,1 med 6 klubber over 4,1 i scorer, og 5 klubber under. Ikke overraskende er det igen Viborg FF, der løber med sejren med en score på 5,9 ud af en mulig max score på 7,0. Fremad Amager, som tidligere slog sig op på Good Hosting, rammer præcist på gennemsnittet med 4,1, og må altså se flere klubber have overhalet dem. I bunden ser vi Thisted med en score på 2,2

Samlet vurdering af oplevelsen i 1. division fordelt på klubber

HjemmeholdSamlede oplevelse
Viborg FF5,9
Hvidovre5,6
Næstved5,2
Silkeborg IF5,2
FC Helsingør5,1
FC Roskilde4,7
Fremad Amager4,1
Lyngby BK3,4
Nykøbing FC3,4
HB Køge2,4
Fredericia2,3
Thisted2,2

Bedst og Værst i 2. division

Vi ville rigtigt gerne have kåret det bedste og værste udebaneafsnit i 2. division. Desværre har vi fået så få besvarelser, at flere af stadion kun er anmeldt har 1-3 personer i alt. Så hermed en opfordring til alle der tager afsted med 2. divisionsklubberne på udebane om at udfylde spørgeskemaet i den nye sæson, så vi bedre kan hjælpe jer med at få bedre forhold.

Hjælp os også i denne sæson

Selvom vi allerede har spillet efterårssæsonen er det ikke for sent at hjælpe os med at vurdere udebaneafsnittene i sæsonen 19/20.

Gør det til en vane og tradition at udfylde spørgeskemaet, det kan sågar klares i bussen, toget og bilen på vej hjem.

Du skal bare gå ind på: fairfans.dk/udefans/ og så er du igang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_GBEnglish (UK)