Visitering forår 2014

Siden sidste forårs visiteringsundersøgelse har DFF været til sikkerhedsseminar hos Divisionsforeningen, været i dialog med en række sikkerhedschefer og er blevet opfordret til at køre en ny kampagne her i forårssæsonen. Dels for at se om forholdene er blevet bedre, men også for – i samarbejde med klubberne – fremadrettet at arbejde for, at visiteringen […]

Siden sidste forårs visiteringsundersøgelse har DFF været til sikkerhedsseminar hos Divisionsforeningen, været i dialog med en række sikkerhedschefer og er blevet opfordret til at køre en ny kampagne her i forårssæsonen. Dels for at se om forholdene er blevet bedre, men også for – i samarbejde med klubberne – fremadrettet at arbejde for, at visiteringen bliver en positiv oplevelse for såvel fans som vagter.

Undersøgelsen omfatter samtlige kampe i Superligaen, 1. og 2. division.

Og vi har hårdt brug for netop DIN indberetning.

Fortæl os om din oplevelse, både den gode og den dårlige, og den grænseoverskridende, som du måtte opleve i forbindelse med visiteringen. F.eks. vagternes opførsel – god som dårlig – selve visiteringen, om der var tilstrækkeligt med vagter, om der var kvindelige vagter og meget mere.

Vi håber på stor opbakning fra jer alle, da netop visiteringen er en meget vigtig del af helhedsoplevelsen ved at gå til fodbold.

DFF indsamler alle indberetningerne, kontakter folk for uddybende spørgsmål og herefter sender vi indberetningerne til de respektive sikkerhedschefer – UDEN navns nævnelse.
Dit navn vil kun være kendt af os og du vil være anonym.

De samlede indberetninger skal DFF have senest 14 dage efter kampdagen.

Efter foråret evalueres i samarbejde med de involverede sikkerhedschefer.

Indberetninger sendes til visitation@fairfans.dk

Du er også velkommen til at tage en snak med et af bestyrelsesmedlemmer i fanklubben, hvorefter de vil foranledige den videre kontakt.

På forhånd tak for opbakningen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_GBEnglish (UK)