Danske Fodbold Fanklubber bakker op om pressenævnsklage

Brøndby Support har valgt at klage til Pressenævnet over et nyhedsindslag, der blev bragt af TV2 | ØSTJYLLAND op til kampen den 20. maj 2013 mellem AC Horsens og Brøndby IF.  Både Brøndby Support og Brøndby IF har været ude med kritik af indslaget. En kritik, der møder fuld opbakning fra Danske Fodbold Fanklubber (DFF). […]

Brøndby Support har valgt at klage til Pressenævnet over et nyhedsindslag, der blev bragt af TV2 | ØSTJYLLAND op til kampen den 20. maj 2013 mellem AC Horsens og Brøndby IF.  Både Brøndby Support og Brøndby IF har været ude med kritik af indslaget. En kritik, der møder fuld opbakning fra Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Danskerne har i mange år kunnet opleve, hvordan flere medier uhæmmet har generaliseret flere fodboldklubbers fans som voldelige, racistiske mv. Ofte er det endda uden at lade fansene blive hørt.

Denne fremstilling rammer alle fodboldfans og er med til at skabe et unødvendigt skræmmebillede af fodboldfans. Vi finder denne type unuancerede og generaliserende journalistik meget uetisk og i strid med virkeligheden.

Det er et fåtal af fodboldfans, der laver ballade, og gennem de seneste år har antallet af episoder i forbindelse med fodboldkampe været støt faldende. Det vidner politiets anholdelsesstatistikker også om.

Derfor er visse mediers ofte sensationsprægede dækning af negative episoder i og omkring fodbold med til at skabe et fuldkommen forkert billede af den almene danske fodboldfan.

Følgevirkningerne af denne form for journalistik er meget store for klubberne og ikke mindst det kæmpestore flertal af fredelige fans, der ufrivilligt gang på gang bliver sat i bås med idioterne.

DFF bakker derfor op om Brøndby Supports klage, da vi finder sagen af stor principiel betydning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

en_GBEnglish (UK)