Kategori: Alle nyheder

Mandag den 4. november kunne man på EB.dk læse om tilskuerboom i den danske superliga. Men er der overhovedet så stor grund til jubel som artiklen på EB og Divisionsforeningen giver udtryk for? I artiklen i EB gives der blandt andet udtryk for at priserne spiller en stor rolle og det er DFF helt enig i. Det er netop et af de parametre vi har peget på, som en afgørende faktor for om folk kommer på stadion. Men der er mange andre parameter som der kan og skal forbedres hvilket tilskuergruppen i DFF tidligere har gjort opmærksom på. Helt grundlæggende har artiklen dog den fejl, at man vælger at sammenligne hele sidste efterår med dette efterår som endnu ikke er færdigspillet. Dette giver ikke et retvisende billede af udviklingen. Derudover er der en række forhold som altid spiller ind på tilskuertallene. Først og fremmest er sommeren og efteråret i år præget af særdeles varmt og tørt vejr. Derudover spiller ligaens udsædvanlige tæthed / spænding også en vigtig rolle, men mange andre faktorer spiller ind og det har et af medlemmerne i DFFs tilskuergruppe set på. I medlemmets artikel ses ikke kun på generelle men også på klubspecifikke forhold. Dette gør artiklen til en af de mest læseværdige og dybdegående. Der påpeges blandt andet at det at sammenligne denne sæson med sidste sæson, svarer til at sammenligne æbler med bananer. Endnu engang påpeges forhold som DFFs tilskuergruppe tidligere også har gjort opmærksom på nemlig vejret, hjemmebane/udebane, spilletidspunktet, stadionkapacitet, attraktionsværdien, geografi og meget mere. I artiklen barberes medlemstallene for oprykkerne og nedrykkerne, da man ikke kan sammenligne dem med hinanden. Således trækker VFF og FCV samlet flere tilskuere end de to nedrykkere fra Horsens og Silkeborg. Du kan læse hele artiklen her Tilskuerboom i Superligaen, er der grund til jubel? DFF finder artiklen særdeles interessant og finder anledning til at påpege, at vi hilser de generelle stigninger i tilskuertallet velkommen, men maner også til besindighed. Der er grund til forsigtig optimisme men at tale om et boom er – når tallene analyseres – nok lige i overkanten.

I Danske Fodbold Fanklubber (DFF) har vi de seneste dage fulgt med I udviklingen i konflikten mellem EfB og Fanklubben Blue Knights, om den kollektive straf af fans, efter en uheldig episode med kanonslag i torsdagens UEFA cup kamp. En handling som DFF i sig selv tager afstand fra. Men når vi samtidig kan læse, at der måske bliver et møde, men at EfB ikke ved, hvem der skal indkalde til møde, står vi noget uforstående overfor det, der sker. I DFF går vi ind for dialog, og vi har gentagne gange oplevet, at det virker. At inddrage fans i løsningen af konflikter og give os en del af ansvaret er langt mere fordrende for alle. Kollektiv straf bør aldrig være en løsning og skal det i brug, skal det først være, når alt andet er forsøgt. Det er derfor med glæde, at vi nu har erfaret, at EfB har taget initiativ til, at indkalde sine fans til stormøde. I DFF stiller vi os dog stadig undrende overfor flere ting i denne sag: Hvorfor har EfB ikke informeret deres fans om disse nye ”strengere sikkerhedsregler” inden kampen mod OB? Hvor er SLO’en henne i denne sag, han burde jo netop have den tætte kontakt til klubben fans. Hvordan foregår visiteringen på hjemmeafsnittet i EfB? I DFF har vi desværre erfaring med at visitering hos hjemmeholdes fans er noget mere lempelig eller ikke eksisterende sammenlignet med visiteringsproceduren i ved udeholdets fan-afsnitt. Overfor Blue Knights har DFF stillet sin viden og erfaring til rådighed for at støtte op omkring dialogen og et fremtidigt, konstruktivt samarbejde mellem EfB og fansene i Esbjerg. Vi håber, at klubberne fremover vil lytte til os, når vi anbefaler dialog frem for kollektiv straf.

I forbindelse med salget af billetter til Champions League, har F.C. København valgt, at midlertidigt suspendere billetter hvor der er indikationer på, at de er købt af personer med tilhørsforhold til modstanderklubberne. Det er DFFs holdning, at F.C. København i deres ageren sender et uheldigt signal, der kan tolkes som diskrimination. Vi vil derfor følge sagen nøje, men har samtidigt forståelse for, at F.C. København træffer forholdsregler for, at undgå uheldig episode som den der udspillede sig da Hannover 96 besøgte Parken i 2011, hvor der grundet sammenblanding af ude- og hjemmepublikum blev udstukket en bøde fra UEFA til klubben. Vi har oplysninger om, at F.C. København er i dialog med de berørte fans, og vil indtil videre afvente sagen. DFF understreger, at vi på det kraftigeste tager afstand fra diskrimination i alle former, og der skal ikke herske tvivl om, at såfremt F.C. København ikke finder en tilfredsstillende løsning, der både tager hensyn til sikkerheden, men også lader folk følge deres favorithold uagtet deres etniske baggrund, vil DFF gå ind i sagen. Football Supporters Europe er opmærksomme på problemstilingen, og følger den ligeledes.

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, der skulle se på årsager til de faldende tilskuertal i Superligaen. Gruppen har gennem den seneste tid præsenteret flere årsager til de faldende tilskuertal set med fansenes øjne. Denne artikel kommer med en kort opsummering og rundes af med en konklusion.

da_DKDansk