Kategori: Det sker i DFF

I sidste sæson lancerede DFF en udebaneundersøgelse, hvor vi bad de danske fodboldfans om at besvare en række spørgsmål om de forhold, de mødte når de rejste land og rige rundt for at følge deres hold fra 2. division til Superligaen. Her valgte lige over 1700 fans at udfylde spørgeskemaet. Med indførslen af Udebanepakken i Superligaen, er det så meget desto vigtigere, at vi følger op på om klubberne får punkterne implementeret, samt at vi sammen fortsætter arbejdet med at forbedre forholdene for de tilrejsende fans, og så dem i 1. og 2. division. Åbningsweekenden i Superligaen markerer også lanceringen af udebaneundersøgelsen for 2018/19 for Superliga, 1. og 2. division. Vi håber især, at flere fra 1. og 2. division vil være med til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan målrette vores indsats i divisionerne og løfte forholdene for udebanefans der også. Vi håber, at I vil gøre det til en vane at udfylde spørgeskemaet efter hver kamp I ser på udebane, uanset om det er i løbet af sæsonen eller dem alle. Derfor har vi også gjort spørgeskemaet langt simplere end sidste sæson, så det tager kun 2-3 minutter at udfylde. Det kan nemt gøres i bussen på vej hjem. Du kan finde spørgeskemaet på fairfans.dk/udefans/

Rigspolitiet præsenterede idag statistikken over anholdelser i dansk fodbold, og for andet år i træk har vi et gennemsnit på 0,3 anholdelser pr. kamp. Faktisk er tallene så lave, at der næsten skal mirakler til for at få dem lavere. “Tallene bekræfter, hvad vi som faste stadiongængere længe har vidst; det er forsat sikkert at se fodbold på de danske fodboldstadions. Det er tydeligt, at dialogkonceptet forsat virker, og vi vil i den forbindelse gerne takke alle de involveret parter.” Udtaler Christian Rothmann, Formand for Danske fodbold fanklubber. “Jeg håber, at vi alle i en fremtidig offentlig dialog vil huske disse tal. Så ikke enkeltstående sager blæses ud af proportioner – som vi tidligere har set.” fortsætter Christian Rothmann. Du kan læse rigspolitiets pressemeddelelse lige her og hente statistikken i PDF format

Fodboldfansenes interesseorganisation Danske Fodbold Fanklubber (DFF) har i over 10 år haft som formål at skabe de bedste rammer og vilkår for de tusinder af fans, der uge efter uge, år efter år, besøger de danske stadions.

da_DKDansk