European Football Fans’ Congress 2013

I dagene d. 19. – 21. juli står der European Football Fans’ Congress på programmet. Fankongressen er i år henlagt til Amsterdam, Holland, organiseret af Football Supporters Europe (FSE). Fodboldfans fra 39 lande mødes og diskuterer fanpolitik med bl.a. UEFAs generalsekretær Gianni Infantino og repræsentanter fra adskillelige europæiske fodboldorganisationer – og institutioner. Der er mange […]

I dagene d. 19. – 21. juli står der European Football Fans’ Congress på programmet. Fankongressen er i år henlagt til Amsterdam, Holland, organiseret af Football Supporters Europe (FSE). Fodboldfans fra 39 lande mødes og diskuterer fanpolitik med bl.a. UEFAs generalsekretær Gianni Infantino og repræsentanter fra adskillelige europæiske fodboldorganisationer – og institutioner. Der er mange spændende emner og netværksmøder på programmet som fx. rejserestriktioner, EM2020, billetpriser, sanktioner, fan-ejerskab, problemer i de mindre ligaer, diskrimination og lovgivning med indflydelse på fodboldfans.

Den tre dage lange internationale fan-event har medværter fra hollandske FSE-medlemmer som fx Supportersvereniging Ajax, der har givet særligt støtte sammen med grupperinger som South Crew, North Up Alliance og den uafhængige landsholdsfanklub Club Oranje samt mange individuelle medlemmer. Kongressen har fået støtte fra KNVB, Ajax Amsterdam og Amsterdam ArenA.

Flere end 400 fodboldfans og repræsentanter fra forskellige organisationer, klubber og institutioner fra det meste af Europa har meldt deres ankomst. Dørene åbnes fredag d. 19. juli kl. 17.00 ved Youth Academy DE Toekomst, hvor fanrepræsentanter bl.a. vil diskutere sanktioner med repræsentanter fra UEFA og Europarådet – ”Watching Football is Not a Crime”.

Programmet lørdag d. 20. juli åbnes med en lille Q&A med UEFAs generalsekretær Gianni Infantino og KNVBs vicepræsident Berhard Fransen, før deltagerne går ud i forskellige internationale workshops.

Den hollandske panel-debat har kig på sikkerhed i hollandsk fodbold, og vil have særligt fokus på hvordan rejserestriktioner mod fans kan være ødelæggende for hollandsk professionel fodbold. Denne session er organiseret af hollandske medlemmer af FSE med støtte fra KNVB.

Resultaterne fra disse workshops former basis for den fremtidige agenda og aktiviteter for Football Supporters Europe, der er den største uafhængige og demokratiske netværk af fodboldfans i Europa. FSE repræsenterer flere end 3 millioner supportere, der på den årlige generalforsamling søndag d. 21. juli vælger ny bestyrelse.

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og en del danske fangrupperinger sender sædvanen tro repræsentanter til årets Fankongres. DFF er aktive på hele to af årets workshops. DFFs formand Rasmus Trenskow er en af talerne på workshoppen ”Footbal fans, the Special Species – when football fans become play ball for safety and security measures” med særlig fokus på kropsvisitering – “Naked Match?! Body Searches”. Jens Andersen fra Fanambassade Danmark, der er en uafhængig enhed under DFF, er en af panelets talere på workshoppen ”EUROs For Fans in Europe?” – ”EM2020 en event for fodboldfans?”

Der er med andre ord masser af spændende emner på programmet, og vi gør vores bedste i DFF for at få sat vores aftryk på de mange debatter.

Læs mere her: http://www.fanseurope.org/en/fans-congress.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk