Rigspolitiet har lagt en ny "taktik" for håndteringen af dansk fodbold

En ny landsdækkende strategi siger at det skal være slut med hunde, heste og tåregas, når politiet skal løse opgaver i forbindelse med fodbold kampe.  Fremover vil der være mindre synligt politi inden for på de danske fodboldstadions.  

Den rigtige strategi er fundet.

Rigspolitiets nationale fodbold center er på banen med en ny taktik til håndtering af de politimæssige opgaver ved fodboldkampe. Det betyder at politiregionerne fremover har en klar beskrivelse af hvordan man anbefaler at opgaverne løses. Det vil for den enkelte tilskuer måske kunne opleves som om at man får en mere ensartet håndtering. Det kan godt være en god idé, men kun hvis strategien er den rigtige siger en hooligan forsker.

Et stort arbejde venter forude.

Politiet er som så mange andre store organisationer, en størrelse der tager en del tid at lave om på. Derfor må ingen forvente mirakler til næste spillerunde, men det må betragtes som en positiv udvikling at politiet har valgt både at kigge indad, for at se på hvad der kan gøres anderledes, men også se på hvordan man har valgt at tilrettelægge den politimæssige indsats i andre lande. Så har en masse af de store politibosser mødtes og nikket til forslagene fra de operative betjente med ledelsesansvar og nu ligger der en ny strategi som skal føres ud i livet. Det kræver sin mand at føre en sådan indsats ud i livet og sådan en mand er Rigspolitiets Jesper Grønbech, der er leder af Rigspolitiets Nationale Fodbold Center.

 

Hooligan forsker er enig med politiet.

Hooligan forsker Jonas Havelund fra Center for Idræt ved Århus Universitet udtaler til DR at han mener det er en god idé at ensrette håndteringen mere. Hos Center for Idræt er man i fuld gang med et større forskningsprojekt der kigger på hvordan den nuværende håndtering af fodboldkampe hos Østjyllands Politi eventuelt kan kvalificeres yderligere. De kigger også på hvilke barrierer der er for at få gennemført nye initiativer.

"Det er en erkendelse af at der skal lægges en anden strategi og den har været undervejs i flere år. Det som politiet kan opnå er at der bliver mindre ballade og folk bliver mere bevidste om hvor grænserne går. De får også et bedre grundlag for at erfaringsudveksle på tværs af politiregioner, siger Jonas Havelund fra Århus Universitet.

 

Ny taktik til høring i politiregionerne.

De nye taktik forslag er sendt ud til høring hos politiregionerne, herefter vil de træde i kraft hurtigst muligt. I praksis kan det betyde at fodbold tilskuere i efteråret blandt andet vil se færre betjente stå i store grupper, betjente iklædt venlige service veste og i en mere tilbagetrukket rolle end tidligere. Hvis regionerne vælger at følge strategien.

 

Opfordret politiet til en mere ensartet håndtering. 

Fanklubberne har ved flere lejligheder opfordret politiet til at optimere afviklingen og sikre en mere ensartet håndtering på tværs af de gamle politikredse. Det blev gjort fordi der var mange som oplevede, at der var stor forskel på, hvordan man hos politiet valgte, at tackle et besøg af fodbold fans. Ved en kamp i pokalturneringen mellem Skive og FCK, gik det helt galt for de lokale betjente. De havde fået den idé at hunde var velegnet til fodbold kampe. Og eksemplerne er desværre alt for mange, selv inden for på Brøndby Stadion, gik det helt galt for år siden, da et tribune afsnit blev ryddet med hunde. En medarbejder i FC København blev ved den lejlighed bidt bagfra af en politihund på direkte fjernsyn. Og det var imens han forsøgte at evakuere skræmte børn og forældre væk fra tribune afsnittet. Så kan man sige at når først den slags erfaringer er gjort, så er det rigtigt fint hvis man kan sikre, at de udbredes hurtigt og effektivt til andre politiregioner.

Fanklubberne har ikke deltaget i udformningen af politiets nye taktik.