Om 15 dage går det løs i Århus. Kampen over dem alle, kampen om kvalifikationsgruppens anden plads. Den som giver adgang til slutrunden næste sommer.
Tid til at sige tak for sidst.
Så skal Danmark igen i kamp mod arve modstanderen Spanien. Danmarks onde ånd fra EM i 1984, VM i 1986 og VM-kvalifikationsturneringen i 1993. Hver gang Danmarks drenge har mødt Spanien i en kamp af betydning, så er det endt med at vi er røget ud. Nu står det danske landshold igen med ryggen mod muren og overfor en spansk tyr som vralter træt og desillusioneret rundt i arenaen. Nu skal det endelig være slut med vores Spaniens kompleks. Nu er det tid til, at betale tilbage for alle de braste drømme om dansk storhed. Det er blevet tid til på vegne af alle danskere, at sige pænt tak for sidst til vores spanske gæster d.13. oktober på NRGI Park.
Danish Dynamite.
Det var vel så godt som alle danskere, som sled og slæbte med Olsens dynamit drenge i de glade 80ére. Der var ikke det landshold i verden som Danmark ikke kunne spille op med på en god dag. I en periode havde vi et af verdens bedste landshold, spiller for spiller. Igennem tiderne har vi slået store nationer som Sovjetunionen i Idrætsparken og England på Wembley i 83. I nyere tid har vi besejret Italien på udebane i 1999. Også må vi ikke glemme Frankrig, Holland og Tyskland i 1992. Nu skal vi slå Spanien i Århus. Danmark har ikke noget valg, hvis ikke vi vinder, så er det højst sandsynligt forbi for denne gang.
Danmark bedst med ryggen mod muren.
Det er som om, at først når spillerne er presset helt ud, så begynder Mortens drenge at klemme balderne sammen. Landsholdsspillerne skal kæmpe alt hvad de har lært og for alt hvad de har kært. Landstræneren skal styre sit temperament og Thomas Sørensen skal gentage kunststykket fra Stockholm. Oveni det skal et hjemmepublikum med 18.000 engagerede fans på lægterne gøre alt for at hjælpe Olsens elleve frem til den livsvigtige sejr.
Fanklub legionærer på plads igen.
Indsatsen på tribunerne bliver igen ført an af DFFs landsholds legionærer. Den nye stemningstribune er trods hårde betingelser kommet godt fra start og det har bekræftet såvel DFF som DBU i at der kan gøres en forskel på lægterne. Til kampen bliver der disket op med flere lækkerier lover kamp koordinator Kenneth Sommer.

