Århus Universitet inviterer til konference om håndtering af supportere.

Alle er enige om at der skal gøre noget, men nu bliver der så taget skridt til, at samle de relevante parter til en to dages konference i Århus. Det er Center for idræt ved Århus Universitet som inviterer til "fagligt" møde. Og det er fornemme gæster som kommer til Smilets By. Foruden hooligan ekspert fra Universitetet i Liverpool, Clifford Stott, vil også repræsentanter fra Glasgow Rangers, Holland Politi Akademi og Englands Home Office medvirke. Dansk Politi ved S-100 og Østjyllands Politi vil også fortælle om deres arbejde.

Taktik, strategi og dialog.

En af de interessante ting ved konferencen er temaerne omkring politiet og klubbernes håndtering af supportere. Her vil man blandt andet tale om strategier og vigtigheden af dialog. Flere klubber har kastet deres kærlighed på nul-tolerance, livstidskarantæner og ingen dialog, men er det en rigtig strategi? På konferencen vil flere eksperter fra ind og udland få lejlighed til at gøre deltagerne klogere på den videre vej frem. Man kan håbe at myndigheder, klubber og DBU vil prioritere at deltage på konferencen, sådan at kræfterne kan sættes ind der, hvor de gør mest gavn. DFF vil naturligvis også deltage i konferencen.

Læs mere på:

www.idraet.au.dk/footballsupporters