Justitsministeriet sender forslag i høring inden udgangen af juni.

Justitsministeriet sender en ny lov pakke der skal dæmme op for fodbold relateret uro i høring senere på måneden. Det har været længe ventet og nu sker der snart noget i sagen. Foruden en generel karantæne ordning (det såkaldte hooligan register) ligger der to andre væsentlige forslag på bordet.

Lene Espersen har ovenpå weekendens uroligheder på Bornholm, sidste weekends landskamp i Parken og den længere tids negative fokus på fodbold bøller nu sat fut under processen. Forslagene er udviklet med kraftig inspiration fra "Kjærgaard rapporten" (efter Mogens Kjærgaard Møller, Vicepolitidirektør i Københavns Politi - det var ham som mange diskuterede efter han i DR P1 Orientering udtalte at en kastet fadøl skal udløse en generel karantæne fra alle stadions).

Justitsministeriets embedsmænd præsenterede oplægget på et møde i ministeriet i maj. Og der er grund til at spidse ører og følge med nu hvis man er glad for at gå til fodbold kampe. Det er nemlig ikke helt uden betydning for den gængse fodbold fan, hvad det er for noget lovgivning der snart skal behandles af Folketinget.

Ny sanktion

Generel karantæne fra al fodbold. Fodboldklubberne og de danske stadions har allerede en "lokal" karantæne ordning. Den medfører at personer der ikke opfører sig ordentligt nægtes adgang til stadion i en periode. Problemet er at ballade magerne ikke får karantæne fra andre stadions. Derfor fokuserer denne del af initiativet på at få etableret et lovgrundlag for at udstede en generel karantæne fra alle fodbold stadions i en periode på op til 5 år. Væsentligt er det også at bemærke at en karantæne tildeles af politiet og kan meddelelse alene på baggrund af en sigtelse.

Dermed går ministeriet imod de signaler som Justitsministeren tidligere har meldt ud til bl.a. TV2. Man har naturligvis lov til at ændre standpunkt med vægtige argumenter til grund. Ministeren med flere mener ikke at selve registeret er meget bevendt hvis karantænerne først træder i kraft når sagen er afgjort ved domstolene.

Man kan sige at det giver sikkerhed for, at de som sanktioneres med karantæne (hvilket jo er en ekstra straf) rent faktisk er fundet skyldige ved en domstol og idømt en straf samt en generel karantæne.

DFF betænkelige ved sigtelser

DFFs repræsentanter gjorde det helt klart for ministeriet og de øvrige deltagere ved mødet, at vi er meget betænkelige ved en ordning der tager afsæt i sigtelser frem for domme. Vi er opmærksomme på at domme gør registeret mere langsommeligt og mindre håndterbart, ligesom ventetid ved domstolene kan udsætte en afklaring i lang tid.

I den mellemliggende tid kan en sigtet gerningsmand så fortsætte sine aktiviteter indtil en eventuel dom udløser karantænen. Og den problemstilling kan DFF godt forstå. Derfor har DFF udtrykt at for at kunne acceptere en karantæne alene på baggrund af en sigtelse. Så er det afgørende for DFF, at sigtelserne skal være af en vis grovhed. Det endelige udkast er endnu ikke sendt i høring, men på baggrund af den debat der var på mødet så har DFF den opfattelse, at der var bred enighed omkring at det skal være grove forhold som vold, trusler og hærværk der udløser karantænen. Og det i sammenhold med den sigtedes historik. Altså skal man have begået andre og lignende forhold tidligere.

Hurtig opsamling af bøller

Det betyder at når lovgivningen træder i kraft (såfremt den vedtages), så vil uromagere som tidligere har trådt alvorligt ved siden af blive ramt af karantænen allerede første gang de sigtes. Det giver en smidighed som sikrer at ”alle” kendte bøller ganske hurtigt bliver samlet sammen i registeret, såfremt de fortsætter deres aktiviteter efter lovgivningen træder i kraft. Og det må man formode at bøllerne vil.

Nu har det stået på så længe, så er det nok naivt at tro at loven vil have en særlig kriminalpræventiv effekt. Racisme skal medføre karantæne. Et vigtigt punkt som kom frem under debatten er overtrædelser af racisme paragraffen.

De Danske Fodbold Fanklubber mener ikke at racisme hører nogen steder hjemme og heller ikke i fodbolden. Derfor skal racister naturligvis heller ikke have adgang til stadions. Ved at medtage racisme i lovgivningen sender regeringen desuden at kraftigt signal om at man ikke vil tolerer at kulissen og opmærksomheden omkring sporten misbruges til at fremføre ulovlige og svinske synspunkter.

Bekæmpelse af racisme er en høj prioritet for DFF og vi glæder os over at dette medtages i det endelige forslag .

Register for en afgrænset personkreds

I praksis er det meningen at karantæne ordningen retter sig mod en afgrænset personkreds anslået 2-300 personer på landsplan. Men det er jo sådan med lovgivning at man først kan se hvordan den virker når den har været på plads i en periode. Dog kan man være sikker på at politiet vil udnytte loven til dens fulde bogstav og potentiale. Dermed sagt at hvis de kan smide en karantæne i hovedet på en sigtet, så gør man det. Dog skal politiet sandsynliggøre at den sigtede person vil forsøge at gentage sine handlinger, hvis ikke den pågældende får karantæne. Netop et kardinal punkt for DFF. Nemlig at det er en forudsætning for at en person kan idømmes en karantæne, at politiet kan påvise at pågældende har til hensigt at gentage de handlinger som pågældende er sigtet for.

Uddannelse af kontrollører

Justitsministeriets lov pakke omfatter ikke kun karantæne og et register. Den rummer også et forslag om at gøre uddannelse af kontrollører til en lovpligtig uddannelse og hvor ansættelse kræver en godkendelse fra politiet i lighed med vagtbranchens ansatte. Det har skabt liv og glade dage i sikkerhedsbranchen og i lyset af lørdagens landskamp og angrebet på NFA´s målmand med peberspray under en kamp. Så er det nok en god idé at få ordnede forhold hos personalet som skal passe på tilskuere, spillere og dommeren.

DFF er meget positive overfor forslaget idet vi mener at det giver øget tryghed på lægterne og det sikrer at det personale som er tilstede på stadion har de kompetencer der kræves. Udvidede beføjelser til politiet overfor arrangører.

Den sidste del af pakken omhandler politiets muligheder for at udstede påbud overfor arrangøren. Det kan være en sikkerheds vurdering hvor politiets opfattelse og arrangørens ikke stemmer overens. Hvorfor politiet så får bemyndigelse til at udstede et påbud til arrangøreren eller et forbud. I yderste konsekvens betyder det at politiet kan nedlægge et forbud mod at en kamp spilles. Dette er baseret på en vurdering fra politiets side. Og kan kun ske såfremt en arrangør ikke har efterkommet et påbud.