DFF til møde hos UEFA

UEFA har inviteret fodbold supportere fra det meste af Europa til et 2-dages møde hos UEFA i Nyon. Et af de mange emner som skal diskuteres med Michel Platini og hans stab er de næste skridt i udviklingen af en Europæisk Supporter platform. DFF er inviteret med til mødet hos UEFA sammen med repræsentanter fra Norge, England, Israel, Italien, Skotland, Belgien, Frankrig, Spanien og Tyskland.

DFFs bestyrelsesmedlem Kenneth Sommer foran CL trofæet hos UEFAFankongres i Hamburg

Et af hovedformålene er at få taget de næste skridt til forberedelsen af næste års fankongres i Hamburg, Tyskland. DFF er inviteret til at deltage i forberedelsen af den anden Europæiske fankongres og til at indgå i styregruppen som skal forberede den stiftende generalforsamling for det Europæiske Supporter fællesskab. På mødet vil UEFA gennemgå prioriteterne for forbundet i 2009, herunder økonomisk Fair Play og beskyttelse af unge spillere. EM2012 i Polen og Ukraine er også på dagsordenen i Nyon samt indlæg omkring hvordan supportere rundt omkring i Europa er lykkedes med at købe en væsentlig ejerandel i deres moderklubber (Supporters Direct). DFF deltager for anden gang i et møde hos UEFA og vi forventer et positivt udbytte af mødet som skal ende med en selvstændig Europæisk platform, der kan rådgive og vejlede UEFA i spørgsmål der vedrører supporterne.

FSI LogoLæs mere om fankongressen hos FOOTBALL SUPPORTERS INTERNATIONAL

Læs mere om mødet hos UEFA her