DFF var med ved weekendens fan seminar i Santander.
For andet år i træk deltog DFF ved Aficiones Unidas årlige kongres. Udover Danmark var der også deltagere fra Belgien, Frankrig og Tyskland. Uefa havde sendt en repræsentant og foruden alle dem i jakkesæt så var der også en meget stor del fans som vi kender dem fra stadions i Danmark.
Fredag aften åbnede kongressen med socialt samværd og en velkomst af borgmesteren fra Santander. Lørdag blev der så gået til den fra morgenstunden og det var en imponerende organisation man har stablet på benene for at sørge for at de mange fans trives og får et udbytte med hjem.
Kongressen var finansieret med tilskud fra en række offentlige og private instanser og det havde muliggjort at afvikle kongressen i top moderne konference faciliteter og man kan heller ikke udsætte indkvarteringen for noget.
Solen stod fra en klar himmel da der blev blæst til venskabskamp mellem fans fra syd spanske klubber imod fans fra nord spanske, danske og belgiske klubber. Nord kom bagud 3-0 og kom så tilbage og foran med ved stillingen 3-5. Dommeren som iøvrigt var fra Racing Santander, dømte så to helt uforklarlige straffespark til syd inden for 2 minutter hvorefter han blæste kampen af ved stillingen 5-5. Et rimeligt resultat og et resultat som sikrede den gode stemning kunne fortsætte.
UEFA ønsker en stærkere dialog med fankubber og har afsat en række midler til at bistå en europæisk paraply med at komme på fode. Der afholdes flere møder i efteråret og DFF har tilmeldt sig denne arbejdsproces som gerne skal lede til stiftelsen af en europæisk fan paraply i efteråret 2007.
Se billeder fra seminariet i vores billede og video galleri for oven.

