DFF deltager i EU seminar om vold og racisme
Mødet finder sted fordi EU og UEFA vil sætte øget fokus på samarbejde om forebyggelse. I dag holdt UEFA´s generalsekretær David Taylor et bevæget indlæg om hvor meget UEFA gør for at løse problemerne i samarbejde med myndighederne. David Taylor understregede i sit indlæg vigtigheden af at samarbejde med officielle fanklubber. Foruden fodbold organisationer deltager fan organisationer, forskere, politikere og politi og embedsmænd fra justits sektoren.
Første på dagen fokuseres kræfterne især på generelle indlæg om problemet og en status på igangværende initiativer og projekter. Eftermiddagen er opdelt i workshops og DFF deltager i en workshop om hvordan myndigheder, klubber og fanklubber kan etablere et tættere samarbejde omkring forebyggelse af vold, hærværk og racisme.
Platini lukker og slukker
Præsidenten for det europæiske fodboldforbund UEFA deltager på seminariets anden dag. Michel Platini som stadig er nyvalgt formand i UEFA holder det sidste indlæg på seminariet i morgen middag. Det er DFFs forventning at den tidligere franske landstræner og europamester (1984) vil bruge en del af sin taletid på at fortælle om UEFA´s kommende ”rådgivende fan struktur”. Det er forbundets hensigt at understøtte etableringen af en europæisk fan organisation som kan rådgive og vejlede UEFA i relation til fan spørgsmål.
Nordiske fans skal med i fanparaply
Det er DFF´s klare opfattelse af Danmark og Norden skal repræsenteres i en sådan UEFA fan struktur. Foreningen arbejder for at sikre at den fremtidige struktur har en udformning der tager højde for at de små lande også skal være med. Det har ikke hidtil været UEFA´s hensigt, men ved mødet med Michel Platini i morgen vil DFF søge et svar fra præsidenten omkring fremtiden for fanparaplyen.