Danmarks kommende kampe skal spilles på NRGI Park.
Så kom kamp programmet endelig på plads. Danmark er dømt til at afvikle de kommende kampe mod Liechtenstein og Spanien mindst 140 km væk fra København. DBU har derfor besluttet at afvikle kampene på NRGI Park i Århus. Danmark møder Irland i august i en venskabskamp på netop NRGI Park
Væsentlige konsekvenser.
Det er nogle meget omfattende konsekvenser som Danmark er i dømt. Foruden bøden og de to kampe væk fra Parken, så er de næste to kampes mulige afvikling i Parken betingede af, at der ikke opstår nogen form for gentagelser i kampene på NRGI Park. Med andre ord skal der kun en tåbe mere til at vi straffes endnu hårdere og fratages hjemmebane fordelen i yderligere to kampe.
DFF direkte berørt.
I Danske Fodbold Fanklubber bliver vi direkte berørt på flere niveauer. Først og fremmest i form af at vores billet kvote mere end halveres til 250 stk. NRGI Park har ikke plads til 42.000 tilskuere men kun omkring det halve og da DBU har mange som skal tilgodeses så er DFFs billet kvote også berørt på lige fod med Roligans, busselskaber og andre samarbejdspartnere. Det er drøn ærgeligt at alle fodbold interesserede skal udsættes for det her, men omvendt så må de 250 DFFére bare give den endnu mere gas i Århus.
Århus tilbage som kraftcenter for dansk fodbold .
Med AGF´s oprykning til Superligaen og de kommende tre landskampe i Århus er byen for alvor kommet tilbage på fodbold kortet. Glemt er trængslerne og den sportslige nedtur, nu kigger man fremad i Århus og lige om hjørnet ligger der så tre landskampe til at sætte lidt kulør på stemningen i Smilets By.

