DFF har fået en invitation til møde hos præsidenten for UEFA

Det ser ud til at UEFA´s nye præsident Michel Platini mener det alvorligt når han taler om, at udvikle et samarbejde med de europæiske fodbold fans. Nu inviterer det store forbund til møde om fan forhold.

På tirsdag mødes UEFA med fanklub repræsentanter fra de fem store fodboldnationer også Danmark. Michel Platini og generalsekretær David Taylor deltager på mødet som afholdes hos UEFA i Nyon. DFF er den eneste fanparaply fra de små fodbold nationer som er inviteret med i dette første dialog møde mellem fans og UEFA.  

Fremme i skoen 

På torsdagens EU konference i Belgien sagde UEFA præsidenten "Vi står overfor et meget komplekst problem, en ondskab som truer vores sport. Det kræver intelligente løsninger. Derfor skal vi forme partnerskaber på nationalt og europæisk niveau". Den tidligere europamester i fodbold Michel Platini har i sin valgkamp lagt stor vægt på at UEFA skal længere frem i skoen. Nu arbejder man tæt sammen med EU om at finde løsninger på vold og racisme problemer.  De officielle fanklubber kommer nu også med i den dialog.

Europas fans samles

Der er tusindvis af fanklubber fordelt ud over hele Europa og endnu ingen til at fremføre deres synspunkter overfor UEFA. DFF har sammen med Spanien og Frankrig etableret en uformel arbejdsgruppe der har til opgave, at forberede en stiftende generalforsamling for en Europæisk Supporter Føderation. Mødet bliver således også en anledning til at få afstemt forventningerne til en europæisk fan struktur.

På mødet hos UEFA tirsdag deltager England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Danmark. Udgifterne forbundet med deltagelse i mødet afholdes af UEFA.