DFF: Plan med forslag fra Sikkerhedsudvalget færdig.
Medlemmerne af DFFs Sikkerhedsudvalg har nu holdt deres møde og færdig gjort det, som tidligere er omtalt, som en 10-punkts plan, med forslag til forebyggelse af fodbold uro. Udvalget er endt med 12 punkter, som nu skal præsenteres for Divisionsforeningen og DBU. Samtidigt har udvalget besluttet ikke at offentliggøre punkterne fra planen på nuværende tidspunkt.
Debat med aktørerne.
I den kommende tid mødes DFF med Divisionsforeningen for at høre mere om deres hensigter og præsentere DFFs forslag. Så har DBU´s formand Allan Hansen varslet en dialog runde over sommeren og hvis DFF er tænkt med i den dialog runde, så vil vi benytte lejligheden til at gennemgå punkterne med DBU. Ved samme lejlighed vil vi fremføre vores synspunkt om at det ikke må komme på tale at rømme hele stadions, med mindre det er en nødsituation. En kollektiv straf til publikum løser efter vores opfattelse ikke problemet og den selvjustits man efterlyser kan ikke fremelskes på denne måde.
Noget skal gøres anderledes.
Målet for alle omkring fodbolden må være at finde ud af, hvad der kan gøres anderledes eller optimeres. For endnu en sæson med så mange voldsomme episoder som i år, vil være en katastrofe for dansk fodbold. Man kan sige at fodbold tilhængere gennem længere tid er blevet fremstillet i et uheldigt og ofte unuanceret lys, hvor nogle få ekstremisters afstumpede adfærd får lov til at tegne hele billedet af den danske fan kultur. Skal du have en god historie ud til større målgrupper, så skal du have et fornuftigt marketingsbudget. Men snarest en eller anden spiller fransk klovn på en græsplæne, så står man klar til at sende "direkte" fra midten af kaos. Det har sammen med en afslappet indstilling hos nogle parter, medvirket til at man har ladet disse grupper skabe et fundament for deres aktiviteter og givet dem en arena hvor de kan optræde. Nu skal de ud af arenaen igen og det holder vi parterne fast på. For vi ønsker ikke længere at være tvunget inde på samme tilskuer afsnit som den type mennesker og det må være op til arrangørerne at holde dem ude af butikken, for noget skal vel gøres anderledes, hvis det vi har set indtil nu, ikke skal have lov til at fortsætte i den kommende sæson.
Medlemmerne af DFFs Sikkerhedsudvalg inkl. ad-hoc medlemmer er:
AAB, AGF, FC Nordsjælland, Lyngby Boldklub, Hvidovre, Randers og Vejle.

