De Blå Hvide Engle

Hvem er de Blå/Hvide Engle?

Vi er den officielle fanklub for Fremad Amager - stiftet 28. oktober 2009. Vi har som formål at skabe en positiv stemning på stadion med sang, fest og hygge. Selvom Fremad Amager befinder sig i Københavnsserien har vi alligevel et tilskuergennemsnit på over 400 på hjemmebane, og vores fanklub tæller ca. 100 medlemmer. Vi forventer at dette vil vokse kraftigt efterhånden som Fremad Amager rykker op i divisionerne igen.

Medlemmerne af fanklubben bliver inviteret til fester med spillerne, og ved alle hjemmekampe kommer trænere og evt. nogle spillere forbi og fortæller om den kommende kamp. Dette foregår på vores stamcafé "Café 5øren" hvor vi samtidig kan købe brunch til en billig pris. Vores arrangement vil blive udvidet efterhånden med mange spændende ting, så hold øje med vores hjemmeside www.fanklubben.com

Prisen for medlemskab i De Blå/Hvide Engle er 200,- kr. for voksne og 100,- kr. for børn.
Alle nye medlemmer får et unikt halstørklæde som kun medlemmer af fanklubben har, da det ikke kan købes.

www.fanklubben.com