Brøndby Support forlader DFF
Efter det mest turbulente år i Brøndby IF og Brøndby Supports historie. Skal fanklubben nu igang med at redefinere sig selv. Det betyder blandt andet udmeldelse af DFF. Brøndbys beslutning er truffet efter nøje overvejelse og formand i Brøndby Support Claus Helgesen uddyber:Vi er i et vadested lige nu og skal have styr på nogle interne ting. Vi er ved at lægge vores strategi og struktur om. I Brøndby Support skal vi redefinere vores rolle og opgave som forening. Det skal vi bruge alle vores kræfter på.
Jeg har den holdning at vi skal ikke gå ind i noget halvt. Det seneste år har vi kun i et meget begrænset omfang formået at deltage i de fælles aktiviteter. Og enten gør vi det ordentligt ellers gør vi det ikke. Som det er nu har vi simpelthen ikke ressourcer til at være med i fællesskabet på en ordentlig måde.
Sidste år kom vi ud med et betragteligt underskud og nu skal vi have styr på vores egen platform. Når det er sket så må vi se om det igen bliver muligt for os, at indgå i et større fan fællesskab, slutter formanden i Brøndby Support.
Ærgelig bestyrelse
Det har generelt ellers været et fornuftigt år for DFF. Derfor er Brøndby Supports udmeldelse ekstra ærgerlig. Bestyrelsen i DFF respekterer Brøndbys beslutning og beklager at et medlem forlader foreningen.
Vi siger tak for denne gang og ønsker Brøndby Support held og lykke med deres mission, udtaler DFF formand Ronni Abergel.
Med Brøndbys udmeldelse er antallet af medlemmer nu 21 og anslået ca.40.000 medlemmer.

