Glædelig jul og godt nytår!
Danske Fodbold Fanklubber ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!
Vi takker de mange DFF-klubber og deres medlemmer for den flotte indsats i det forgangne år. Især indsatsen på Stemningstribunen til Danmarks hjemmekampe har været fantastisk!
Der er selvfølgelig også arrangementer på plakaten for 2010:
22.-24. januar: DFF Fan Seminar i Silkeborg, hvor fanklubberne kan deltage med tre repræsentanter. Der vil være aktuelle emner, foredrag og relevante work-shops. Invitation er sendt ud til fanklubberne.
13. februar: Oddset Fair Fans Cup finder sted i Vejle/Jelling. Der skal dystes om mesterskabet og om aftenen er der traditionen tro fest. Hvis man vil opleve den sande Fair Fans ånd hvor der grines, festes og dystes på tværs af klubskel så kan dette arrangement varmt anbefales.
Endnu engang glædelig jul og godt nytår!

