Nyt Medlem: Greves Blå Bølge optaget i DFF.
De Blå Bølger har længe skyllet ind over Greve Boldklub og er i folkemunde omtalt som "Danmarks mest håbefulde fanklub", men fremover er det med bølgeskvulp i sammenslutningen af Danske Fodbold Fanklubber. Den officielle fanklub har 125 medlemmer og moderklubben spiller i 2. division Ø. Med Greves tilkomst er der nu 23 medlemsforeninger i DFF.
Endnu en officiel fanklub har meldt sig under DFF´s faner. Greves fanklub Den Blå Bølge er med i DFF.
I spidsen for fanklubben står formanden Mortan Martinsson, et bevis på at fodbolden bliver taget seriøst i Greve. DFF glæder sig over at endnu en velorganiseret og anerkendt fanklub har ønsket at deltage i fællesskabet og det skal blive spændende at se hvordan det nye medlem klarer sig til INDE-DM for fanklubber næste år i Odense.
Besøg Den Blå Bølges hjemmeside ved at klikke på deres LOGO.

