DFF fortsætter opbakningen
Kampen mellem Danmark og Spanien er overstået. Det blev ikke til den ønskede sejr og Danmark har dermed nu kun en teoretisk chance for at komme med til EM i 2008. Kampen i Århus blev overværet af et udsolgt stadionm heriblandt var hele DFF afsnittet selvfølgelig også fyldt helt op. På trods af en tidlig spansk scoring blev der leveret en flot kulisse fra den sammenbragte flok af fodboldfans fra hele landet.
FLOT TIFO
DFFs tifofolk leverede den vel nok flotteste tifo set i mange år. En masse kæmpeflag som man kender det fra tysk fodbold, blev fulgt op af glitrende konfettikanoner og 20.000 små dannebrogsflag. Det så godt ud og det var en perfekt indledning på en knap så perfekt aften. Den fine tifo er bevis på at DFF stille og roligt bliver bedre og bedre til at håndtere den store opgave som stemningskabere til landskampene. At det er en stor og besværlig opgave fik vi bevis for, da der ved pausen stod 0-2 til gæsterne fra Spanien. På trods af dette faktum lykkedes det de dansk fans at levere en flot kulisse og sørge for konstant opbakning til de danske spillere.
MOD NYE MÅL
På onsdag går det løs igen. Danmark tager i mod Letland. DFF vil forsøge at hjælpe de danske spillere til en sejr så den teoretiske mulighed for at vi kvalificerer os til EM slutrunden stadig er intakt. Danmark siger på gensyn til Århus som har vist sig at være en fuldgod erstatning for det dobbelt så store stadion i hovedstaden og bare rolig DFF følger med hele vejen.

