AGF Fanclub - AGF's officielle fanklub

Om AGF FanclubAGF logo
Som en af Danmarks absolut mest traditionsrige klubber har AGF
gennem tiderne vundet mange sjæle over hele landet. Det er derfor
naturligt, at AGF også har en stor fanclub, der var en af de
allerførste i Danmark.

Initiativet til AGF's officielle fanclub blev taget allerede i 1991,
og efter at have været en fuldt fungerende fanclub i længere tid,
afholdtes der en stiftende generalforsamling d. 9. november 1992.

Vores navn er AGF Fanclub Aarhus, og fanclubbens formål er at skabe
et solidt publikumsfundament og støtte AGF på bedst mulig vis. Vi
efterlever derfor mottoet "Vi vil se bold, ikke vold!". Vi
arrangerer fælles transport til alle AGF's udekampe samt en masse
andre aktiviteter - både på og udenfor stadion.

Medlemskab
Prisen for et medlemskab i AGF Fanclub Aarhus er 200 kr årligt,
og hvis du er under 15 år, 150 kr. årligt.

Medlemskabet giver dig masser af fordele, blandt andet en billet til
en valgfri hjemmekamp hvert år, rabat på sæsonkort, billetter og
merchandise, medlemsblad, billige udebaneture og adgang til
fanclubbens mange andre arrangementer. Du kan læse mere om
medlemsfordelene på vores hjemmeside, hvor der selvfølgelig også er
mulighed for at melde sig ind.

AGF Fanclub Aarhus
Postboks 122
8100 Århus C

Telefon: 86 18 18 11
Web: www.agf-fanclub.dk

E-mail: fans@agf-fanclub.dk