Godt 100 fangrupperinger fra 18 lande har bedt UEFA genoverveje sin disciplinære politik omkring racisme.

Ved kick-off til næste runde af europæiske klub-kampe var Dynamo Kiev oprindelig blevet pålagt at spille deres Champions League kamp mod Manchester City bag lukkede døre. For Manchester City fans ville det have været andet år i streg, de skulle rammes af en straf rettet mod Dynamo Kiev. Nu har UEFA overraskende ændret beslutningen og tilladt fans at se kampen på stadion.

Cirka 100 fodboldfans-grupperinger fordelt på nationale paraplyorganisationer, landsholdsfanklubber og lokale fanklubber fra 18 lande i Europa, der repræsenterer langt over 100.000 fodboldfans, har sammen offentliggjort et åbent brev til UEFAs Executive Committee medlemmer. Om end alle byder UEFAs nylige beslutningsændring i ovennævnte sag velkommen som et skridt i den rigtige retning, fremhæver det endnu engang det uløselige problem med UEFAs disciplinære regulativer om fans racistiske adfærd. Dette er hvorfor fangrupperne nu kræver en gennemgående strukturel gennemgang af UEFAs politik om kollektive straffe for racistisk adfærd, og særligt at man straks afskaffer reglerne der fører til udelukkelse af uskyldige udebanefans.

Sammen med de øvrige underskrivere, og Football Supporters Europes (FSE) Executive Committee, støtter Danske Fodbold Fanklubber helhjertet dette initiativ. Her foreligger det åbne brev samt listen af underskrivere:

Kære medlemmer af UEFA Executive Committee,

 Vi henvender os sammen på tværs af Europa for at fremhæve vores dybe bekymringer og for at kræve at UEFA genovervejer dets disciplinære politik for racisme og på anden vis diskriminerende supporter-adfærd.

 Det er vigtigt på forhånd at understrege, at underskriverne af dette åbne brev byder UEFAs ”nul-tolerance politik” overfor racisme velkommen. Både de underskrivende grupper og UEFA er forenet i troen på at gensidig respekt er en integreret del af kerneværdierne i fodbold – og at dette bør gælde alle aktører på og udenfor banen.

 Et stort flertal straffes for de afskyelige handlinger begået af et mindretal gennem foranstaltninger som ”kampe bag lukkede døre” som standard straf for tilfælde af racistisk adfærd blandt supportere. Denne type straf illustrerer en stor grad af manglende respekt overfor uskyldige fans, der rammes af så drastisk en foranstaltning. Især de udebanefans der intet forkert har gjort, og som allerede har booket deres rejser, er blandt de der betaler den højeste pris for en UEFA sanktion pålagt en anden klub for adfærden blandt en helt anden fanbase.    

At straffe en lille gruppes manglende respekt og uacceptable adfærd med manglende respekt overfor hele publikummet er at sætte UEFAs troværdighed i kampen mod racisme over styr. De, der kunne blive UEFAs største og bedste allierede i kampen mod diskrimination i fodbold, fodboldfans der oftest betegnet som ”spillets livsnerve”, bliver hermed alle degraderet til over en kam at være årsagen til problemet.

På denne baggrund opfordrer vi jer til at ændre de respektive forordninger i retning af et system, der kan bidrage troværdigt og vedvarende til at minimere diskrimination, alt i mens man respekterer fodboldfans interesser som væsentlige og ligeværdige. Vi bør alle ønske at fremme konstruktiv adfærd blandt fans i fodbold – hellere end at svække det positive engagement blandt fans og støtte udviklingen af destruktiv adfærd, der udløses af det nuværende system, hvilket understreges af de officielle indberetningstal.

I forbindelse med den Europæiske Fodbold Fan Kongres organiseret af Football Supporters Europe (FSE) i Belfast 2015, påviste fodboldfans mange konkrete eksempler på at det nuværende system med kollektive straffe ikke blot fører til straffen af uskyldige fans. Det medfører heller IKKE det ønskede mål om væsentligt at udrydde racisme eller at tvinge klubberne til vedvarende handling, ideelt i nært samarbejde og med støtte fra deres fans.

Især blandt de ”sædvanlige mistænkte” klubber, der var årsag til at reglerne blev strammet til at begynde med, har der udviklet sig tre former for reaktioner:                                                         

  1. De skyder skylden på budbringeren (fx individer eller grupper, der har observeret og indberettet racisme på stadion) eller UEFA, hvilket inkluderer offentlig heksejagt mod disse uden at anerkende det egentlige problem -> Giver magt og styrker racistiske gerningsmænd, der hellere end gerne tager del i jagten
  1. Mange indgår aftaler med de respektive racistiske dele af deres fanbase om at ”forholde sig i ro” i forbindelse med de europæiske kampe mod at de får flere privilegier i hjemlige ligakampe -> Giver magt og styrker racistiske gerningsmænd, da det driver dem tættere på klubben alt imens andre fans bliver yderligere marginaliseret.
  1. Klubben flytter de pågældende fans til andre dele af stadion, og arrangerer overfladiske spil for galleriet af aktiviteter mod racisme, der hævdes at være fandrevne -> Racisterne er stadig på stadion, racistiske handlinger fortsætter, blot i et andet område – ikke-racister / anti-racister føler sig utrygge og er ikke i stand til at iværksætte egne aktiviteter.

 Derimod har nærmest ingen af klubberne rejst sig op for at implementere en troværdig langsigtet handleplan mod racisme, der ville kunne bemyndige den største del af fanbasen – nemlig de der er imod racisme eller som blot ønsker at støtte kampen mod diskrimination. I stedet bliver disse straffet på lige fod med de racistiske gerningsmænd, uagtet kontekst og hvad enten de måske selv er ofre og intimideret af disse gerningsmænd.

Som en konsekvens af dette har adskillelige fanorganisationer iværksat kampagnen ”Respekt Fans!”, der er blevet støttet af adskillige fangrupper fra forskellige klubber, der spiller i de europæiske konkurrencer. Til dato har ikke-racistiske / anti-racistiske fangrupper fra godt 20 klubber fra 7 europæiske lande støttet initiativet. Den europæiske paraplyorganisation Football Supporters Europe (FSE), der officielt er anerkendt af UEFA som samtalepartner i fanspørgsmål, har haft flere samtaler med UEFA repræsentanter om problematikken og afgivet flere løsningsforslag i form af alternative eller komplimenterende elementer til det nuværende system baseret på erfaringer og videnskabelige beviser fra hele Europa.

Hidtil har UEFA ikke været villig til at lytte og blot indvilget i, at også sponsorer skal fratages retten til at tage til kampe bag lukkede døre – men altså først når respektive sponsorkontrakter er blevet fornyet om et par år….

Vi mener, at det er fodboldens sociale ansvar, og i højere grad fodboldens styrende organer, der på dette vigtige område bør gå videre end blot at producere kunstigt acceptable eller overfladiske tv-billeder, og dermed bidrage vedvarende i retning af en sand udryddelse af diskrimination direkte på klubniveau.

Vores erfaringer fra forskellige lande illustrerer i praksis, at en vedvarende forbedring af supporteradfærd kun kan opnås i tæt samarbejde med supporterne selv. Det nuværende system er designet til optrappe kampen mod racisme, men ses mere og mere blot som en kamp mod alle fans.

Underskriverne af dette brev er fangrupper og nationale paraplyorganisationer for fans, der alle forenes i modstanden mod racisme og diskrimination, og vi ønsker i denne ånd at invitere UEFA til sammen med os at tage kampen op mod diskrimination og andre former for uacceptabel adfærd. Vi opfordrer UEFA til at revidere politikken for kollektive straffe, og i særdeleshed straks afskaffer den himmelråbende uretfærdige behandling af udebanefans, der med udelukkelse straffes for hændelser, de intet har med at gøre.

Som et næste skridt bør der udarbejdes effektive strategier i tæt samarbejde med fodboldfans, der kan være med til at fjerne racisme ikke blot fra fotos og tv-billeder fra stadions i europæiske kampe, men som også kan starte en positiv forandring og måde at tænke på, der går længere end blot glansbilleder.

Vi ser frem til at høre fra jer! #RespectFans

 

Football Supporters Europe (FSE) Committee medlemmer / RESPECT FANS! Kampagne-grupperne

UNDERSKRIVERE:

 NATIONALE OG REGIONALE PARAPLYORGANISATIONER FOR FODBOLDFANS:

Fußballfans gegen Homophobie Österreich (Østrig), Belgian Supporters vzw (Belgien), INSIDE (National association of disabled supporters) (Belgien), Danske Fodbold Fanklubber (Danmark), Football Supporters Federation (FSF) (England & Wales), Association Nationale des Supporters (Frankrig), ProFans (Tyskland), Queer Football Fanclubs Germany (Tyskland), Bündnis Aktiver Fußballfans (BAFF) (Tyskland), Fußballfans gegen Homophobie / Football Fans Against Homophobia (Tyskland), BBAG – Bundesbehindertenfanarbeitsgemeinschaft (Tyskland), Unsere Kurve (Tyskland), Queer Football Fanclubs Nederlands (Holland), Norsk Supporterallianse (NSA) (Norge), FASFE (Spanien), Svenska Fotbollssupporterunionen (SFSU) (Sverige), Queer Football Fanclubs Switzerland (Schweitz), Taraftar Hakları Dayanışma Derneği (TarafDer) (Tyrkiet), Taraftar Hakları Derneği (THD) (Tyrkiet), Tribúny sú naše (Slovakiet).

 FANGRUPPER FOR NATIONALE LANDSHOLD:

 Official Fanclub 1895 (Belgien), De Danske Roligans (Danmark), Roliganklubben Bornholm (Danmark), AONISC (Nordirland), You Boys in Green (YBIG) (Irland).

 FANGRUPPER AKTIVE PÅ KLUBNIVEAU I EUROPA:

 Faninitiative Innsbruck (Wacker Innsbruck, Østrig), First Vienna Football Club 1894 Supporters (First Vienna Football Club 1894, Østrig), Antifa Döbling (First Vienna Football Club 1894, Østrig), Beerschot – Wilrijk Supportersfederatie (FCO Beerschot Wilrijk, Belgien), Supportersverbond KSTVV (ST Truiden, Belgien), OSV KRC Genk (KRC Genk, Belgien), OOSC Patro Eisden (Patro Eisden, Belgien), Esseveefans (SV Zulte Waregem, Belgien), Supportersclub KFC SPARTA PETEGEM (KFC Sparta Petegem, Belgien, Front282 (Sporting Lokeren, Belgien), Amicale des Clubs de Supporters du RCSC (RCS Charleroi, Belgien), Supportersfederatie KAA Gent (KAA Gent, Belgien), Supportersclub De Steenbakkers (K. Rupel Boom F.C, Belgien), White Angels Zagreb (NK Zagreb 041, Kroatien), The Green Pride (Viborg FF, Danmark), AGF Fanclub (AGF Fodbold, Danmark), Brøndby Support (Brøndby IF, Danmark), SIFosis (Silkeborg IF, Danmark), AaB Support Club (Aalborg BK, Danmark), Auxilia (Aalborg BK, Danmark), Lyngby Fans (Lyngby Boldklub, Danmark), The Crazy Reds (Vejle Boldklub, Danmark), Wild Tigers (FC Nordsjælland, Danmark), 1894 Group (Manchester City, England), Arsenal Independent Supporters Association (Arsenal FC, England), Everton Supporter’s Trust (Everton, England), Manchester United Supporters Trust (M.U.S.T.) (Manchester United, England), My Old Man Said (Aston Villa, England), ADAJIS (Paris Saint-Germain, Frankrig), Navajos (1.FC Cologne, Germany), BVB Fan- und Förderabteilung (Borussia Dortmund, Tyskland), Horidos 1000 (Greuther Fürth, Tyskland), Supporters Karlsruhe 1986 e.V. (Karlsruher SC, Tyskland), Blaue Bengel (Arminia Bielefeld, Tyskland), Supporters Club Düsseldorf 2003 e.V. (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Rainbow Borussen (Borussia Dortmund, Tyskland), Eiserner VIRUS (Union Berlin, Tyskland), Queerpass Bayern (FC Bayern Munich, Tyskland), Club Nr 12 (FC Bayern Munich, Tyskland), MonacoQueers (FC Bayern Munich, Tyskland), Munich’s Red Pride (FC Bayern Munich, Tyskland), Löwenfans gegen Rechts (1860 Munich, Tyskland), Fanladen St Pauli (FC St Pauli, Tyskland), FPMG Supporters Club e.V. (Borussia Mönchengladbach, Tyskland), Corrillo Ultras (SC Freiburg, Tyskland), Fanclubsprecherrat der Fanclubs des FC St.Pauli (FC St Pauli, Tyskland), Queerpass St. Pauli (FC St Pauli, Tyskland), Aktionsbündnis gegen Homophobie und Sexismus (FC St Pauli, Tyskland), Frenetic Youth (1. FC Kaiserslautern, Tyskland), WarmUp95 – Fanclub (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Dissidenti Ultra (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Ruhrzebras (MSV Duisburg, Tyskland), RainbowZebras (MSV Duisburg, Tyskland), MyROMA (AS Roma, Italien), Ajax Supportersvereniging (Ajax Amsterdam, Holland), Roze Regahs – Fanclub (ADO Den Haag, Holland), CSKA Fans Against Racism (CSKA Moscow, Rusland), Ultras Trenčín (FK AS Trenčín, Slovakiet), Brigate Plavi (NK Nafta 1903, Slovenien), APASCF (Sevilla FC, Spanien), Asociación Valores del Madridismo (Real Madrid, Spanien), Señales de Humo (Atlético de Madrid, Spanien), APMAE (Espanyol Barcelona, Spanien), APAVCF (Valencia CF, Spanien), Supporterklubben Änglarna (IFK Gothenburg, Sverige), Allmänna Supporterklubben (ASK) (AIK Stockholm, Sverige), Black Army (AIK Stockholm, Sverige), Gefle Blue Boys (Gefle IF, Sverige), Supporterklubben Sky Blues (Gefle IF, Sverige), Östra Stå (Örgryte IS, Sverige), Balders Hage (Örgryte IS, Sverige), Järnkaminerna (Djurgårdens IF, Sverige), Bollklubben Support (Halmstads BK, Sverige), MFF Support (Malmö FF, Sverige), Halbzeit / Gemeinsam gegen Rassismus (BSC Young Boys, Schweiz), KaraKizil (Genclerbirgli, Tyrkiet), TekYumruk (Galatasaray Istanbul, Tyrkiet), Beşiktaş Beleştepe (Besiktas Istanbul, Tyrkiet), 1907 ÜNİFEB – Üniversiteli Fenerbahçeliler Birliği (Fenerbahce SK, Tyrkiet), Taşra (Fenerbahce SK, Tyrkiet), Vamos Bien (Fenerbahce SK, Tyrkiet).